Jens Stoltenberg
Trygve Magnus Slagsvold VedumNato-chef bliver ny direktør for Norges centralbank

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg bliver ny chef for den norske centralbank.
Det oplyser den norske regering.
"Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere Jens Stoltenberg som Norges nye centralbankchef. Det enkleste for mig havde sikkert været at vælge en anden, men jeg har været optaget af én ting: At vælge den som samlet set er bedst kvalificeret," sagde finansminister Trygve Slagsvold Vedum på en pressekonference, ifølge nyhedsmediet VG.
Stillingen som centralbankschef bliver ledigt, da den nuværende nationalbankdirektør fratræder i løbet af foråret. Jens Stoltenberg fratræder dog først sin post som Nato-generalsekretær i efteråret, og han har derfor tidligere meddelt, at han kan overtage posten derefter.
"Jeg er taknemmelig for tilliden, og jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet. Jeg har stor respekt for den vigtige rolle, Norges Bank har i det norske samfund," sagde Jens Stoltenberg.
Stoltenberg var Norges statsminister fra 2000 til 2001 og fra 2005 til 2013 og leder af Arbeiderpartiet fra 2002 til 2014.
Før Stoltenberg gik ind i politik, har han arbejdet som journalist. Han er uddannet økonom og arbejdede i 1990’erne for Statistisk sentralbyrå – Norges svar på Danmarks Statistik. Inden han blev statsminister, var han blandt andet rådgiver i det norske energiministerium og fra 1996 til 2000 finansminister.
Udnævnelse af Jens Stoltenberg som centralbankschef gælder foreløbigt i en periode på seks år.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945





























