Nikolaj Saadat: Socialministeriet er blevet en parentes i velfærdsstaten

KOMMENTAR: Omorganiseringer og manglende politisk vilje i mere end et årti har sendt socialpolitikken til tælling. Det skal der rettes op på nu, skriver Nikolaj Saadat.

Kære Astrid Krag, tillykke med nyudnævnelsen som social- og indenrigsminister. Nu begynder dit genopbygningsarbejde af en af velfærdssamfundets krumtapper. Og det er et stort arbejde, som venter.

I årtier er socialpolitikken blevet en parentes i velfærdsstaten, hvor regeringer på begge sider af Folketingssalen har undermineret området ved at lægge de store linjer under særligt Beskæftigelsesministeriet. Ud er røget fokusset på at hjælpe samfundets hårdest stillede, ind er kommet incitamentslogikken om, at det skal kunne betale sig at arbejde uanset hvad.

Oven i den politiske negligering har socialområdet været udsat for organisatoriske ændringer, som har sat markante begrænsninger i handlemulighederne for at føre den socialpolitiske rest ud i virkeligheden.

Da Socialministeriet i 2007 blev nedlagt, og socialpolitikken overført til Velfærdsministeriet, der senere blev til Indenrigs- og Socialministeriet, var det startskuddet til en degradering af området i en sådan grad, at man i dag helt glemmer, at det er et af de økonomisk tungeste ministerier.

Socialstyrelsens underafdeling i København, der på daværende tidspunkt var lige så stor som hovedafdelingen i Odense, blev flyttet helt til Odense i forbindelse med førsteudgaven af provinsleflende 'Bedre Balance' i 2015. Samtidig blev Social- og Indenrigsministeriet til Børne- og Socialministeriet, mens en lang række af Socialministeriets opgaver blev rykket til andre ministerier, da V-regeringen ændrede ressortindretning.

Nu er der så rokeret tilbage igen af den nye regering. Om det giver bedre mening, skal jeg ikke gøre mig til forvaltningsekspert i, men det må efterhånden være åbenlyst for enhver, at det ikke er holdbart at kaste rundt med socialområdet som en politisk varm kartoffel. Der er brug for ro og stabilitet.

Socialpolitikken har i alt for mange år været kendetegnet ved lappeløsninger og regnearkstænkning, fordi området ikke bare har stået i skyggen af uddannelse, sundhed og beskæftigelse, men også været tænkt ind og implementeret i disse områders ministerier. Socialministeriet har de facto været af titel og ikke af gavn.

Forslaget om tidlig tilbagetrækning, som var Socialdemokratiets helt store kæphest i valgkampen, og som bliver helt afgørende for regeringens eftermæle, opnåede blandt andet popularitet, fordi det retter op på et arbejdsmarked ude af kontrol. Men arbejdsmarkedet har kun været ude af kontrol, fordi der ikke har været en stærk socialpolitik til at imødekomme de konsekvenser, som en stram beskæftigelsespolitik har.

I produktivitetsparadigmet har skiftende regeringer presset alle ind på uddannelse og i beskæftigelse og fuldkommen forsømt det skinbarlige faktum: Beskæftigelsesfremmende indsatser er ikke det eneste værktøj i redskabskassen til at sikre det gode liv.

#Enmillionstemmer-bevægelsen har yderst effektivt udstillet, hvor svært det er at få hjælp til handicappede. Og selv om handicapområdet isoleret set er yderst udsat på mange måder, er det hævet over enhver tvivl, at undermineringen af socialpolitik i mere end et årti også har kostet for samfundets absolut mest sårbare gruppe.

Kontrolmanien, den hårdtslående pisk, og den konstante mistænkeliggørelse af alle, der ikke evner en 9-17-hverdag, har sendt markante rystelser igennem det velfærdssamfund, vi ellers er så stolte tilhængere af.

Den symbolpolitiske bandage på det åbne kødsår, satspuljen, har ikke været tilnærmelsesvis tæt på at rette op på den uro og ustabilitet, de mange omorganiseringer har kastet af sig. For slet ikke at nævne den manglende politiske vilje og finansiering. En satspulje, der i øvrigt er betalt af de samme grupper, som den forsøger at hjælpe. Hunden bliver simpelthen fodret med sin egen hale.

Det eneste tidspunkt socialområdet har været øverst på dagsordenen i nyere tid, var da satspuljen paradoksalt nok blev lænset af Britta Nielsen sidste år. Og end ikke da gav det anledning til en større diskussion af vores indsatser – eller manglen på samme.

Lad os derfor tage den nu, hvor vi har en ny minister på et socialdemokratisk mandat, der i fire år i opposition har positioneret sig som de svages vogter. For de svage har brug for en vogter.

Socialpolitik er en grundpille og et bærende element for vores tillid til velfærdsstaten. Derfor er der heller ikke råd til at formulere politik baseret på mavefornemmelser, som den seneste forskningsrapport fra Rockwool Fonden konkluderer:

Dagpengereformen af 2010 og Kontanthjælpsreformen af 2013's skrappe krav til de danske borgere på arbejdsmarkedets kant sendte ikke blot de pågældende i økonomisk og social armod. Beskæftigelses- og velstandseffekterne var også både beskedne og usikre. Man kastede dermed tusinder af udsatte danskere under bussen, fordi man troede, og ikke vidste, at der var en effekt.

Regeringen har allerede spillet ud med ambitiøse målsætninger om blandt andet et opgør med kontanthjælpsloftet, løft af psykiatrien og en specialplanlægning på handicapområdet. Men der skal ikke blot politiske mandater bag ordene. Det kræver også organisatorisk stabilitet og finansielle muskler.

-----

Nikolaj Saadat (f. 1995) er stud.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Pelle Dragsted: Mette F. må fikse Finans­ministeriets absurde regnemaskine Pelle Dragsted: Mette F. må fikse Finans­ministeriets absurde regnemaskine Næste artikel Christopher Arzrouni: Står vi foran en partipolitisering af embedsapparatet? Christopher Arzrouni: Står vi foran en partipolitisering af embedsapparatet?
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.