Pernille Langeberg
Troels Lund PoulsenNy departementschef i Forsvarsministeriet

Pernille Langeberg bliver departementschef i Forsvarsministeriet per dags dato.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Langeberg har været konstitueret i stillingen som departementschef siden august, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er glad for at kunne fortsætte samarbejdet:
”Vi lever i en tid, hvor en ny sikkerhedspolitisk virkelighed stiller store krav til udviklingen af Danmarks forsvar og sikkerhed, og her er Pernille med sit dybe kendskab til koncernen og erfaring med forsvars- og sikkerhedspolitik den helt rigtige til at styre Forsvarsministeriet sikkert videre,” udtaler Lund Poulsen.
Den tiltrædende departementschef Pernille Langeberg ser også frem til at fortsætte arbejdet. Hun udtaler:
”Jeg glæder mig til sammen med forsvarsministeren og regeringen at tage fat på opgaverne – ikke mindst i forhold til udmøntningen af det historiske forsvarsforlig, som blev indgået i sommer.”
Pernille Langeberg er uddannet jurist og har erfaring fra både Forsvarsministeriets departement, Forsvarsministeriets myndigheder og fra Statsministeriet.
Flyttet efter våbensag
Udnævnelsen sker, efter at den tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, Morten Bæk, blev fjernet fra posten og forflyttet til Finansministeriet. Det skete som konsekvens af hans rolle i den såkaldte våbensag, som Altinget har dækket gennem de seneste måneder.
Her fik daværende forsvarsminister og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen forkerte oplysninger fra sit embedsværk om en milliardstor indkøbsaftale med den israelske våbenproducent Elbit Systems, som han efterfølgende videregav til Folketinget.
Morten Bæk beklagede i et brev forløbet op til beslutningen om våbenkøbet over for Jakob Ellemann-Jensen, men den daværende forsvarsminister meddelte stadig, at han ikke længere havde tillid til Morten Bæk som departementschef. Han blev herefter forflyttet til en stilling som kommitteret i Finansministeriets departement.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?








































