Louise ElholmVenstre får ny gruppeformand – flere ordførere rykker rundt

Hans Andersen er ny gruppeformand i Venstre.
Han "overtager roret for det stolte skib, der er Venstres folketingsgruppe," oplyser partiet i en pressemeddelelse tirsdag.
”Det er en stor ære at blive valgt som ny gruppeformand, og jeg vil gerne takke for den tillid, folketingsgruppen har vist mig," udtaler hovedpersonen selv.
Udnævnelsen af den nye gruppeformand kommer i kølvandet på, at Lars Christian Lilleholt mandag trak sig fra posten for at fokusere på sit kandidatur til borgmesterposten i Odense.
Hans Andersen har siddet i Folketinget i 20 år og har blandt andet været erhvervs-, finans- og beskæftigelsesordfører for partiet.
Foruden ny gruppeformand rykker Venstre også rundt på et par ordførerskaber.
Hans Andersen fortsætter som udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører, mens Louise Elholm overtager hans post som finansordfører. Det betyder, at Elholm overlader sit erhvervsordførerskab til Linea Søgaard-Lidell.
Og som et sidste twist overtager Kim Valentin posten som formand for Erhvervsudvalget – også fra Louise Elholm.
Louise Elholm har siddet i Folketinget for Venstre siden 2007 og har blandt andet været kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde i den siddende regering.
Linea Søgaard-Lidell er samtidig i gang med sin første periode i Folketinget. Før det har hun siddet i Europa-Parlamentet for Venstre fra 2020 til 2022.
Hans Andersen
- Gruppeformand (NY)
- Indfødsretsordfører
- Integrationsordfører
- Udlændingeordfører
Heidi Bank
- Boligordfører
- Forskningsordfører
- Uddannelsesordfører
Erling Bonnesen
- Dyrevelfærdsordfører
- Fiskeriordfører
- Fødevareordfører
- Landbrugsordfører
- Miljøordfører
Christian Friis Bach
- EU-ordfører
- Europaordfører
- Udenrigsordfører
- Udviklingsordfører
Louise Elholm
- Finansordfører (NY)
- Færøerneordfører
- Grønlandsordfører
Peter Juel-Jensen
- Beredskabsordfører
- Forsvarsordfører
- Transportordfører
Jan E. Jørgensen
- Bilbeskatningsordfører
- Ejendomsvurderingsordfører
- Erhvervsskatordfører
- Offentlighedsordfører
- Politisk ordfører
Anni Matthiesen
- Gruppenæstformand
- Børneordfører
- Landdistrikts- og øordfører
- Turismeordfører
- Undervisningsordfører
Christoffer Aagaard Melson
- Digitaliseringsordfører
- It-ordfører
- Psykiatriordfører
- Sundhedsordfører
- Telekommunikationsordfører
Linea Søgaard-Lidell
- Erhvervsordfører (NY)
- Energiordfører
- Forsyningsordfører
- Klimaordfører
- Ligestillingsordfører
Kim Valentin
- Beskæftigelsesordfører
- Kulturordfører
Lars Christian Lilleholt
- Indenrigsordfører
- Kirkeordfører
Hans Christian Schmidt
- Luftfartsordfører
- Postordfører
- Ældreordfører
Preben Bang Henriksen
- Retsordfører
- Skatteordfører
Erik Veje Rasmussen
- Socialordfører
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945


























