Forsker: Trump har på rekordtid svækket USA's globale ry, som har taget årtier at opbygge

Skabt i USA's billede

USA har ikke bare været den største økonomi, men har også været med til at opbygge de spilleregler, som har domineret den globale økonomi.

Institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO er alle skabt i USA's billede og har formet skabelsen af et integreret kapitalistisk verdensmarked igennem de seneste 80 år. Den magt, som USA opbyggede i efterkrigstiden, var forskellig fra tidligere imperier.

I stedet for at bruge sin militære og økonomiske kontrol til at skabe en økonomisk zone med et stort marked for den amerikanske kapital, valgte USA en inkluderende model.

Den amerikanske stat blev ikke bare garant for den amerikanske kapital, men for den globale kapitalisme.

Rune Møller Stahl
Ajunkt, CBS

1800-tallets globale økonomi var især domineret af det britiske imperium. Men hvor Storbritannien forsøgte at holde sine kolonier og uformelle imperium fast i en rolle som råvareproducenter, tillod det amerikanske imperium, at konkurrerende industrimagter kunne vokse frem under sin militære paraply.

Selv besejrede magter, som Japan og Tyskland, fik lov til at bruge aktiv industripolitik til at opbygge mægtige produktionsapparater, som kunne konkurrere med den amerikanske industri.

På det afgørende område inden for bilproduktion betød dette, at de amerikanske producenter tabte verdensmarkedet til tyske og japanske producenter som Toyota eller BMW.

Strategien fra USA baserede sig på en antagelse om, at de amerikanske virksomheder var de mest konkurrencedygtige i verden. Man satsede på, at global frihandel i sidste ende ville betyde, at disse firmaer ville vinde på konkurrencen – også selvom enkelte sektorer ville blive udkonkurreret.

Garant for den globale kapitalisme

Den amerikanske stat blev ikke bare garant for den amerikanske kapital, men for den globale kapitalisme. Det betød, at kapitalejere på tværs af den kapitalistiske verden blev knyttet direkte til USA.

Den amerikanske stat ville, via internationale institutioner som IMF – eller ultimativt militær magt – sikre deres ejendom, og at deres lande ikke foretog vilde eksperimenter med alternativer til den liberaldemokratiske markedsøkonomi.

Når vi skal forstå den loyalitet, som eliter på tværs af Vesten føler til USA, er det dette forhold, som er centralt.

Det amerikanske imperium udtrykte ikke en alliance i traditionel forstand, men i stedet en politisk-økonomisk garanti, som den enkelte nationalstat ikke kunne levere.

Trump går efter dominans

På et teoretisk plan taler man ofte om hegemoni til at beskrive denne form for magt. Det vil sige en dominans, som ikke alene baserer sig på tvang, men også på at herredømmet anses som legitimt af de dominerede.

Man adlyder ikke af frygt, men af en erkendelse af at magtudøvelsen er legitim og i ens egen interesse.

Et succesfuldt hegemoni er afhængig af en ideologisk artikulation. Et land som USA må udtrykke sine interesser som generelle interesser, der repræsenterer nationen eller verden.

Den neoliberale verdensorden er i høj grad brudt sammen på grund af sine egne interne spændinger.

Rune Møller Stahl
Ajunkt, CBS

På det nationale plan kan vi se det, når Dansk Industri eller Novo Nordisk fremstiller erhvervslivets interesser, som hele landets interesser.

På det internationale plan har det været at præsentere USA's interesser som hele verdens. Det er ofte den opfattelse, der udtrykkes i fraser som 'den frie verden' eller 'den regelbaserede liberale verdensorden'.

Det er denne verdensorden, som Trump er ved at rive i stykker. På få måneder har han brændt sig igennem den legitimitet som amerikanske regeringer har brugt 80 år på at opbygge.

I stedet for hegemoni er han gået efter dominans, hvor det ikke er vigtigt at have en legitimitet, men nok at få modstanderne til at makke ret.

Selvom det kan virke kortsigtet, er det dog ikke uden sin egen logik. Folkene omkring Trump, især den nationalkonservative strømning, der for eksempel indeholder vicepræsident J.D. Vance, har en analyse om, at USA ikke på sigt kan bevare sin dominerende position i verden.

Derfor er det nytteløst at fortsætte på at bruge landets ressourcer på at lege verdens politimand eller være garant for den globaliserede kapitalisme. I stedet bør USA begynde at opføre sig som en militær og økonomisk stormagt med traditionelle nationale interesser.

Den neoliberale verden er faldet

Selvom vi ser ind i en kaotisk tid med potentialet for en dyb økonomisk krise, er det vigtigt ikke at forfalde til nostalgi for den liberale globaliserings ære.

På den lange bane kan USA's fald som global hegemon være godt nyt.

Rune Møller Stahl
Ajunkt, CBS

Den globale frihandelsagenda har været god for verdens virksomheder og investorer, men skabt arbejdsløshed og sociale nød for store dele af arbejderklassen, og den finansielle deregulering har kastet verden ud i en række finanskriser.

Man kan ikke forstå den appel, som Trumps økonomiske kamikazekurs har, uden at forstå den dybe økonomiske utilfredshed og desillusion, som præger store dele af den amerikanske befolkning.

Den neoliberale verdensorden er i høj grad brudt sammen på grund af sine egne interne spændinger. 

Europæisk chok er normen i Syd

Den inkluderende imperialisme har også altid kun været rettet mod én del af verden – de rige lande i Europa og Østasien, som udgjorde de vigtigste brikker i Den Kolde Krig. For fattige og råvareproducerende i periferien var der en helt anden behandling.

I 1980'erne betød de såkaldte 'Volker-chok', hvor den amerikanske centralbank pludselig hævede renten til 20 procent, at mange lande i det globale syd blev fanget af massive gældsbyrder og renteudgifter, som skabte økonomisk kaos og nød i årtier efter.

Hemmeligheden bag den regelbaserede amerikanske verdensorden var altid, at USA som global hegemon kunne suspendere reglerne, hvis man ønskede det.

Man har stået bag en lang række kup – fra Guatemala over Iran til Chile – når man var utilfreds med valgte regeringers politik.

Vi har set militære interventioner – i Irak og Afghanistan – ganske uden om internationale institutioner.

Europas store chok over Trump handler i høj grad om, at USA nu begynder at behandle os, som de har behandlet den tredje verden i årtier. 

På den lange bane kan USA's fald som global hegemon være godt nyt. Både for de lande i det globale syd, som har oplevet den hårde side af det amerikanske imperium, men også for den globale verdensorden, hvor det åbner muligheden for faktisk at opbygge en form for regelbaseret verdensorden med et regelsæt, der binder alle lande.