Økonomidirektør på Det Kongelige Teater: God ledelse kræver nysgerrighed og respekt

Læg styringsredskaberne til side
I sådan en smeltedigel af kreativitet og dygtige mennesker skal man virkelig udøve ledelse og ikke kun styre.

For mig har det været en bevidst og rigtig god udfordring at lægge alle styringsredskaberne til side for en stund og sætte mig grundigt ind i forretningen.

Der gøres ofte godt grin med, at ledere går på stuegang og stiller en masse dumme spørgsmål. Jeg har lige genset Teatrets tankevækkende opsætning af 'Riget'. Men det er ikke troværdig og stærk ledelse at drage konklusioner og sætte retning, hvis ikke man netop viser sine egne faglige begrænsninger og sætter sig ind i andres faglighed og tankesæt.

Man skal vise nysgerrighed, respekt og forståelse. Så i starten satte jeg satte djøf’eren i mig på udskiftningsbænken. Jeg går ikke på kompromis med min faglighed, men jeg er åben for dialogen om andre perspektiver, og jeg bliver bedre til at tale ind i og give og få feedback i den verden, der skal udvikles. Det betaler sig tilbage med anerkendelse af min faglighed.

Der skal rigtig mange fagligheder til at skabe enestående scenekunst, ligesom der skal udnyttes potentiale fra rigtig mange fagligheder til at skabe en god offentlig sektor.

Mangfoldighed er en forudsætning for moderne og udviklende arbejdspladser og bæredygtige resultater. Men med tværgående samarbejde mellem flere forskellige grupper kommer også forskellige opfattelser, dagsordener og kulturer. En af lederens vigtigste opgaver er at forstå og præge den eller de kulturer, der er. Man skal 'oversætte' krav og retning gennem dialog.

God ledelse handler om respekt og tillid
Vi kan godt foregøgle, at effektive arbejdspladser er der, hvor en tydelig leder sætter retning, og alle forstår og retter ind eller forsvinder. Men det er min erfaring, at selv på relativt fagligt homogene arbejdspladser er medarbejdernes tilgang og modtagerfrekvens forskellige.

Det uformelle netværk, ikke kun det formelle hierarki, får tingene til at ske. Det er respekten og tilliden, der styrer. Hvis man ikke arbejder med den virkelighed og skaber mening for den enkelte i beslutninger og strategier, forsvinder talenterne. Det kræver rigtig meget tålmodighed og tid fra alle – ikke mindst lederen.

Udfordringen gøres ikke mindre af, at man mødes med regler (for eksempel på indkøb), systemer og krav til kontrol, hvor det ikke umiddelbart giver værdi eller er smart i forhold til den enkelte fagprofessionelle. Det opfattes som benspænd og ikke i synk med den private branche, vi som teater samarbejder med og er så tæt på.

Tydelig nok i mine udsagn? 
Der er da situationer, hvor jeg tænker, det var lettere, hvis alle havde samme baggrund som mig. Hvor alle aspekter af en sag lige kunne blive skrevet ned i et notat med formål, baggrund og indstilling og blive besluttet og søgt implementeret.

Samtidig må jeg erkende, at der er mange ledelsesmæssige beslutninger, hvor omfattende sagsgange og bureaukrati kan erstates af en grundig diskussion og tillid. Hvor det for mange grupper med faglig specialviden og dedikation netop giver mening og skaber engagement, som sikrer, at tæppet går præcis klokken 20.

Jeg arbejder konstant med overvejelser om, hvorvidt jeg er tydelig nok i mine udsagn. Om den styringsmodel og dokumentation, jeg bliver sat til at forvalte, giver mening for mig, og hvordan det bliver modtaget af ledere og medarbejdere. Og om jeg går for meget på kompromis i diskussioner med de enkelte afdelingschefer i forhold til de opsatte mål.

Jeg bliver udfordret som leder med klar feedback, helt andre vinkler og holdninger og synlige reaktioner. Det udvikler. Det betyder, jeg bliver skarpere og mere afklaret omkring mit lederskab.

Så hvis ambitionen er at få stærkere, mere innovative og lykkeligere chefer, kan jeg kun anbefale den udfordring, der ligger i at lede på tværs af kultur og faglighed. Vi når godt i mål, også selvom fagligheden skal sættes på bænken fra start.