Mens de tre øverste placeringer nærmest er givet på forhånd, så kravler Erhvervs- og vækstministeriet ind på en delt fjerdeplads i ministeriernes magthierarki. Pladsen deles med det traditionelt stærke Udenrigsministerium. Sådan lyder vurderingen fra Altingets magtpanel.

Altinget har bedt et panel bestående af topfolk fra organisationer, eksperter, centrale politikere og iagttagere om at vurdere ministeriernes hierarki. Resultatet er en liste, hvor Statsministeriet flankeres af de to tunge økonomiske ministerier Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Længere ned ad listen må det traditionelt vigtige Udenrigsministerium dele fjerdepladsen med Erhvervs- og Vækstministeriet.

“Det er ikke et overraskende resultat. Man kan måske diskutere Udenrigsministeriets placering, men det er nogenlunde svarende til, hvad jeg selv ville sige, “ siger Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet.

De fleste ministre er stort set igennem hele deres karriere afhængige af statsministeren. På den måde har statsministeren en betydelig magt.

Tim Knudsen
Professor, emeritus, Københavns Universitet

Tim Knudsen mener, at det er svært at bedømme et ministerium - uden at tage højde for den siddende minister.

“Det er en helhedsvurdering, når man skal bedømme et ministeriums styrke,” siger han.

Når man sammenligner panelets bedømmelse med de ressourcer, som Folketinget fordeler i den årlige finanslov, så er det tydeligt, at Økonomi- og Indenrigsministeriet sidder på en markant større pengekasse end de øvrige ministerier. Det er især de enorme beløb, som kanaliseres ud i kommuner og regioner, der skæpper godt i kassen i ministeriet.

Strukturel magt
Poul Erik Mouritzen, professor ved institut for Statskundskab ved SDU, forklarer, at en tidligere kortlægning af, hvad der giver ministerierne indflydelse, især pegede på to ting.

”Der er to ting, der bestemmer, hvordan et ministerium placerer sig. Det ene er personbundet, og det andet er det strukturelle: Er der nogle regler som strukturelt placerer ministeriet centralt,” forklarer Poul Erik Mouritzen, professor i statskundskab ved SDU. Han peger blandt andet på, at en række regler gør for eksempel Justitsministeriet centralt i lovarbejdet, og Finansministeriet har den centrale rolle i forbindelse med finansloven.

”Hvis man alene ser på det strukturelle, vil det altid være Finansministeriet, som placeres højest, fordi de sidder med finansloven og alle bevillingerne,” siger Poul Erik Mouritzen.

Han mener, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har en central rolle, blandt andet på grund af en årrække med en stærk minister i skikkelse af Margrethe Vestager (R). Poul Erik Mouritzen understreger dog, at en stærk minister ikke gør det alene.

”Jeg mener, at det er det strukturelle, der er det afgørende. Et stærkt ministerium får ofte en stærk og erfaren minister, og det er kombinationen af det, som er afgørende,” siger Poul Erik Mouritzen.

Stærk departementschef
Erhvervs- og Vækstministeriet har i de seneste år været mere eller mindre fast deltager i de centrale regeringsudvalg, og den erfarne departementschef Michael Dithmer får topkarakter af Altingets panel, når det gælder evnen til at skabe resultater for sin minister.

Mens de færreste har kunnet bedømme den nye og relativt ukendte Martin Præstegaard i Finansministeriet, så er det især Michael Dithmer, Sophus Garfiels i Økonomi- og Indenrigsministeriet og Peter Stensgaard Mørch i Beskæftigelsesministeriet, der kommer ind i toppen af listen.

Statsministeriets monopol
Mens de enkelte ministerier kan kæmpe om ressourcer og større eller mindre porteføljer, så er Statsministeriet et af de mindste ministerier både målt på budget og på antallet af ansatte. Det ændrer dog ikke ved, at Statsministeriet er øverst i hierarkiet.

“Statsministeren har altid den helt centrale rolle som personalechef for regeringen og for departementscheferne,” forklarer Tim Knudsen. Han tilføjer, at der i en koalitionsregering kan være begrænsninger på statsministerens direkte indflydelse på ministre fra andre partier, men helt overordnet er de fleste ministerier direkte afhængige af statsministeriet.

“De fleste ministre er stort set igennem hele deres karriere afhængige af statsministeren. På den måde har statsministeren en betydelig magt,” konstaterer Tim Knudsen.

Han forklarer, at Statsministeriet - ligesom Finansministeriet - har medarbejdere, som dagligt følger de enkelte ministerområder. Og selv om det samarbejde ifølge professoren er underbelyst i forskningen, så har det en betydning.

“Jeg ved ikke, hvor stor en reel indflydelse det har. Men det er sådanne nogle forhold, der gør, at man mener, at statsministeriet har stor betydning,” siger Tim Knudsen.

Denne artikel er en del af Altinget : magasin. Læs hele magasinet her.