
Thomas Brahm tiltræder i januar som chef for overborgmesterens sekretariat i Københavns Kommune.
Det skriver han på LinkedIn.
"Jeg glæder mig til at hjælpe Sisse Marie Welling og politikerne i Borgerrepræsentationen med at videreudvikle den fantastiske by, København er," skriver han i opslaget.
Det er ikke første gang, at Thomas Brahm skal arbejde sammen med Københavns kommende overborgmester, Sisse Marie Welling (SF).
Han har siden 2015 arbejdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor Sisse Marie Welling var forvaltningens borgmester i perioden 2017-2025. I øjeblikket er Thomas Brahm sekretariatschef i forvaltningen, men tidligere har han også været pressechef selvsamme sted.
Før han kom til Københavns Kommune var han kampagneleder i SF og tidligere særlig rådgiver for den tidligere skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
Han har en kandidatgrad i kommunikation og handel fra Roskilde Universitet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?










































