Peter Loft: Venstrefløjen må snart indse, at vi ikke kan betale os ud af problemerne

Statsministeren er med rette blevet stærkt kritiseret for sin regeringsform, der med både minksag og FE-skandale har svækket den tillid til det offentlige, som ellers har været et særligt dansk kendetegn.

Men disse begrædeligheder må ikke overskygge det største problem ved den siddende regering: Dens totale mangel på løsninger på de mange problemer, vi står overfor.

På trods af en hidtil uset mangel på arbejdskraft både i den private og offentlige sektor har regeringen i sine tre år – udover Arne-pensionen, der trak folk ud af arbejdsmarkedet - ingenting foretaget sig.

Tværtimod prøvende den at bilde os ind, at der ikke er behov for reformer – i hvert fald ikke af den slags, vi hidtil har benyttet. Vi har stadig til gode at se, hvad den nye type af reformer går ud på.

Nødvendigt med reformer

Resultatet af denne laissez faire holdning er, at erhvervslivet går glip af ordrer og indtjening, samt at flertallet af de offentlige serviceydelser, som ellers traditionelt ligger socialdemokraterne stærkt på sinde, er særdeles mangelfulde og med udsigt til i løbet af kort tid nærmest at bryde sammen.

Vi har for mange år siden set, hvor meget billigere den offentlige busdrift blev, da den blev udliciteret til private

Peter Loft (LA)
Fhv. departementschef, Skatteministeriet, folketingskandidat

Løsningen på alle problemer med den offentlige service har hidtil været at sende flere penge – penge til nyansættelser. Selv regeringen er ved at nå til den erkendelse, at denne mulighed er udslukt. Derfor er det nødvendigt at reformere hele den måde, vores offentlige service fungere på.

Jeg forestiller mig ikke, at mine forslag er tilstrækkelige – der skal formentlig langt mere til for at vende udviklingen – men et sted at begynde kunne være at se på relationerne mellem stat, kommune og øvrige velfærdsleverandører.

Som det er i dag, opstiller staten en meget stor mængde krav til kommunerne og de kommunale institutioner, som de skal leve op til i deres opgaveløsning. Disse retningslinjer har et sådant omfang, at kommunerne må bruge alle deres ressourcer på at sikre, at lovens betingelser opfyldes. Om den indsats, der udføres, stiller borgerne – eleverne, de syge, udsatte eller ældre – bedre, kommer i anden række.

Sæt institutionerne fri

Første skridt i retning af en bedre offentlig indsats er, at de statslige krav reduceres til et minimum og til krav, der alene relaterer sig til den indsats, borgerne modtager. For eksempel skal skoler måles på elevernes progression og trivsel – og ikke på ret meget andet. Selvsagt inden for de økonomiske rammer, der udstikkes.

Regeringens svar på udfordringerne er flere skatter og flere offentligt ansatte

Peter Loft (LA)
Fhv. departementschef, Skatteministeriet, folketingskandidat

Andet skridt er at overlade vurderingen af, hvilken indsats der er nødvendig for at nå målet, til institutionen – skolen, hjemmehjælperen eller plejehjemmet.

Til gengæld skal ansvaret for, at målene nås, også placeres her og ikke skjules et eller andet sted bag rådhusets talrige skriveborde eller hos borgmesteren.

Kommunen er som sagt i dag stærkt optaget af at opfylde de talrige, centralt opstillede mål – så optaget, at der sjældent bliver plads til at sikre, at de kommunale institutioner drives bedst muligt og med størst muligt udbytte for deres kunder.

Tredje skridt er i stedet for at opretholde alle de offentlige monopoler, at konkurrenceudsætte opgavevaretagelsen. Den leverandør – offentlig eller privat - der er bedst, skal også være den, der løser opgaven. Borgeren har valgfrihed og kan vælge den ydelse, denne foretrækker – den gode og effektive indsats vil fortrænge den mindre gode.

Offentlige monopoler

Det er mig en anledning til forundring at venstrefløjen, der sjældent bryder sig om private monopoler, er så forhippet på, at al offentlig service skal udføres af offentlige monopoler.

Vi har for mange år siden set, hvor meget billigere den offentlige busdrift blev, da den blev udliciteret til private. Jeg går også ud fra, at der er en god grund til, at Falck er blevet en stor og international virksomhed, som formentlig driver redningstjeneste langt mere effektivt, end den enkelte kommune ville kunne. Hvorfor skulle det samme ikke gælde på andre velfærdsområder?