Pres på Pape: Partier vil justere lovforslag om fuldmægtige i retssalene

UDSAT: Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lægger pres på justitsministeren for at imødekomme kritik fra Dommerforeningen mod et lovforslag, der vil udvide embedsmænds adgang til at møde i retten.  

Ministerier skal have bedre muligheder for at lade egne ansatte føre sager ved retten.

Så langt er et politisk flertal på Christiansborg enige.

Men det som først så ud til at kunne blive en politisk 'formsag' i behandlingen af et lovforslag fra justitsministeren, er siden trukket i langdrag.

Det skyldes et møde med Dommerforeningen i november måned.

“Dommerforeningen fremførte nogle argumenter, som fik os til at bremse op,” fortæller Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre.

Dommerforeningen er bekymret for den faglige kvalitet i retssalene og foreslår derfor helt konkret, at embedsmændene, i tråd med kravene til advokater, som minimum bør aflægge en retssagsprøve i byretten og to procedureprøver i Landsretten for at kunne møde de to steder.

“Jeg har nu mødt 35 år i retten som advokat, og derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i dommernes betænkeligheder,” siger Preben Bang Henriksen.

Søger kompromiset
Bekymringen møder også forståelse i Dansk Folkeparti. 

“Jeg synes, at det, Dommerforeningen har påpeget, er fuldstændig rimeligt og inden for grænserne af det, man kunne forvente sig af justitsministeren. Jeg mener, at man skal rette lovforslaget til, så det i højere grad imødekommer kritikken,” siger retsordfører Peter Kofod.

Samme toner lyder der fra Socialdemokratiet.

“Vi har bedt Justitsministeriet om at komme med et bud på, hvordan vi kan finde en løsning på de ting, som Dommerforeningen er kommet med,” siger retsordfører Trine Bramsen.

De foreløbige forslag fra Justitsministeriet er blevet afvist af Retsudvalget, og lovforslaget nåede derfor ikke som ventet at kunne træde i kraft ved årsskiftet.

Nyt møde i Retsudvalget
Torsdag den 7. februar mødtes Retsudvalget så igen i et forsøg på at finde et kompromis, hvor Preben Bang Henriksen også forsøgte at smide løsningsforslag på bordet.

“Det er en situation, hvor vi har Justitsministeriets forslag på den ene side, og så har vi Dommerforeningens meget markante protest på den anden side, og jeg er tilhænger af at finde et kompromis, der så måske får den sandsynlige virkning, at begge parter er lige utilfredse,” siger Preben Bang Henriksen.

Hidtil er kritikken fra Dommerforeningen og andre blevet pure afvist af justitsminister Søren Pape Poulsen (K), blandt andet i et folketingssvar til udvalget efter Retsudvalgets møde med Dommerforeningen i november.

Heri understreger ministeren, at det ikke vil være i nogen myndigheds interesse at sende en ansat i retten, der ikke er dygtig nok til at føre sagen. Derfor vil statslige myndigheder også lægge vægt på, at den ansatte er i stand til at føre retssagen på en professionel måde.

“Samlet set deler jeg ikke de bekymringer, der er kommet til udtryk i høringssvarene fra domstolenes, dommernes og advokaternes side,” skriver Søren Pape Poulsen.

Afviser slækket retssikkerhed
Justitsministeren afviser samtidigt den mere generelle kritik af, at forslaget rejser en række centrale og principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

Lektor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, mener da også, at der ligefrem kan være nogle retssikkerhedsmæssige fordele ved i højere grad at bruge embedsmænd som rettergangsfuldmægtige.

“Jeg er ikke enig i, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem. I næsten alle andre europæiske lande er det embedsmænd, som giver møde i retten. Danmark er ret exceptionelt, fordi myndighederne kun yderst sjældent repræsenterer sig selv,” siger Frederik Waage.

Sparer på advokatudgifter 
Som det er i dag, kan ansatte i ministerier godt føre sager i retten, men de må ikke alene have det som deres arbejde. Det nye er, at staten kan ansætte medarbejdere med det særlige formål at møde i retten.

Ideen hertil er i høj grad næret af Finansministeriet, der ser muligheder for at skære ned på statens udgifter til advokater.

I 2017 brugte staten knap en halv milliard kroner alene på advokatbistand fra Kammeradvokaten.

“Jeg tror ikke, Kammeradvokaten kommer til at lide væsentligt nød på grund af det her, for der har i mange år været vækst i antallet af retssager. Men lovforslaget skal understøtte en udvikling, der allerede er i gang, hvor man vil begrænse Kammeradvokatens særstilling og eneret til at møde på vegne af det offentlige,” siger Frederik Waage.

Han peger på, at Moderniseringsstyrelsen også for nylig har oprettet en stor intern rådgivningsenhed, der har hjemtaget behandling af udbudssager, som før blev klaret af advokater.

* Artiklen er opdateret den 17. februar med en dato for retsmødet, da artiklen tidligere er blevet bragt på Altinget: embedsværk.

Beslutningskæde for L 74
(Justitsministeriet)

14/3
2019
28/2
2019
7/2
2019
11/2
2019
6/11
2018
24/10
2018

Forrige artikel Dansker får EU-topjob: Vi skal have en Kommission, der er fremme i skoene Dansker får EU-topjob: Vi skal have en Kommission, der er fremme i skoene Næste artikel Nye chefer i Sundhedsstyrelsen Nye chefer i Sundhedsstyrelsen