Professor: Frisatte kommuner giver Danmark et forspring, men formålet er uklart

Tillidsreform, sammenhængsreform og nærhedsreform. Der er opbrud i forvaltningspolitikken i Danmark.

New public management har leveret en række positive bidrag, men har ikke formået at indfri sine gyldne løfter om bedre og billigere service og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Og de negative konsekvenser står klart frem. Samtidig står nye ideer om styring, organisering og ledelse på spring og konkrete forandringer bobler frem fra neden og op.

Der arbejdes især med fire stærke ideer til forandring ude i kommunerne. Den første handler om mere tværgående samarbejde, så borgerne møder en mere helhedsorienteret indsats fra den offentlige sektors side og de administrative siloer i højere grad arbejder sammen om at løse komplekse problemer.

Den anden ide handler om at vise en vidtstrakt ledelsesmæssig tillid til medarbejdernes kompetencer og motivation, så der bliver plads til, at de bruger deres faglighed på at levere service og løsninger af høj kvalitet båret frem af ønsket om at gøre noget godt for borgerne og samfundet.

Den tredje ide er, at offentlige myndigheder skal arbejde mere problemfokuseret og missionsdrevet og i højere grad involvere relevante og berørte parter i udviklingen og gennemførelsen af innovative løsninger, der bryder med gængs praksis og viden.

Endelig er der ideen om at fokusere mere på skabelsen af værdi for brugere, borgere og samfund. Ikke ved at øge valgfriheden eller lytte til de højest råbende, men ved gennem dialog og inddragelse at identificere behovene bag kravene.

Den nye amerikanske opskrift

De nye ideer, der både florerer på direktionsgangen og blandt offentlige medarbejdere, flugter utrolig godt med den forvaltningspolitiske dagsorden i USA. Mange går måske og tror, at USA stadig holder NPM fanen højt. Det er dog slet ikke tilfældet.

Vi mangler sammenhæng og pejlemærker for udviklingen af den offentlige sektor. Regeringen har igangsat en masse frisættelsesforsøg, men det er uklart, hvad formålet og succeskriterierne er.

Jacob Torfing
Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Det meget ansete og toneangivende National Academy of Public Administration (NAPA) i USA udgav her midt i coronakrisen en rapport med et helt andet budskab.

NAPA samler 950 amerikanske topledere og topforskere inden for offentlig administration og har begået en rapport om Building an Agile Federal Government. En smagsprøve er nok til at vise, at det vi arbejder på i Danmark anses for det nyeste nye i USA.

Ifølge rapporten er brugernes og borgernes behov og tilfredshed topprioriteten i det nye agile styringsparadigme. Medarbejderne er mægtig- og myndiggjort og arbejder i små selvledende teams, der gerne arbejder læringsbaseret med problemløsning i kort spurter.

Medarbejderne arbejder i netværk med andre dele af organisationen og relevante og berørte stakeholders. Metoder og redskaber til at skabe innovative løsninger på problemer og udfordringer er tilgængelige, og der arbejdes vedvarende med at fjerne strukturelle og organisatoriske hindringer for nytænkning.

Risici identificeres og adresseres tidligt i processen og fokus ligger på at handle og skabe robuste løsninger gennem udvikling og tilpasning fremfor at bruge tiden på at måle, veje og dokumentere.

Den nye opskrift for agil tillidsbaseret samskabelse af offentlig værdi skal gøres gældende på ministerie- og styrelsesniveauet, i offentlige service organisationer, i alle organisatoriske enheder og på både program- og projektniveau. Der er med andre ord tale om en ambitiøs omstillinger af hele den offentlige sektor.

Der er brug for en mere samlet vision

Her i Danmark har de nye tanker allerede godt fat. Sammenhængsreformen satte fokus på det tværgående samarbejde og regelsanering. Den igangværende nærhedsreform søger at frisætte kommunerne fra regelstyring og dokumentationskrav i håbet om, at man lokalt kan skabe plads til medarbejdernes faglighed og engagement.

Lokale afbureaukratiseringsprojekter søger at skabe en ny balance mellem kontrol og tillid. Vi har med Center for Offentlig og Privat Innovation (COPI) i spidsen fået sat fokus på offentlig innovation. Endelig har Ledelseskommissionen slået fast, at værdiskabelsen for borgerne er det ultimative mål for alt, hvad der sker i den offentlige sektor.

Vi er således godt med, men mangler en samlet vision, der kan forene de mange spredte erkendelser og forandringsbestræbelser og skabe inspiration og fælles retning. Vi mangler sammenhæng og pejlemærker for udviklingen af den offentlige sektor. Regeringen har igangsat en masse frisættelsesforsøg, men det er uklart, hvad formålet og succeskriterierne er. Det skal vi have afklaret.

Danske forvaltningsforskere skrev for ti år siden et debatoplæg, der på mange områder var på forkant med udviklingen og de nye amerikanske visioner. Måske skal vi til tasterne igen og skabe en nye samlet vision for udviklingen af den offentlige sektor.