Professor: Der er kommet mange flere lobbyister

Tænketankenes rolle adskiller sig fra de klassiske interesseorganisationer, fordi de i udgangspunktet ikke repræsenterer bestemte samfundsgrupper – selvom nogle dog har tæt tilknytning til bestemte interessenter.

Den hidtidige forskning tyder på, at det især er i mediebilledet, tænketankene er kommet til at spille en betydelig rolle.

Andre aktører var der sådan set i forvejen, men er kommet til at spille en større politisk rolle. Mest slående er det for de private virksomheder, som har oprustet væsentligt på deres politiske beredskab. 

Lobby-fænomen kalder på opmærksomhed

Også kommuner, regioner og offentlige institutioner arbejder med interessevaretagelse.

På de indre linjer har der altid været kontakt mellem myndigheder på forskellige niveauer, men den egentlige interessevaretagelse har i høj grad været overladt til organisationer som KL og Danske Regioner.

Det nye er, at man i de enkelte kommuner og regioner i større omfang selv laver lobbyarbejde og køber sig til assistance fra lobbybureauer.

Lobbybureauerne er også i sig selv et fænomen, som kalder på større opmærksomhed.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Vi ved fra nyhedsmedierne, at for eksempel kommuner har brugt betydelige summer på assistance fra lobbybureauer til at fremme egne interesser over for nationale beslutningstagere.

Men vi ved ikke meget om omfanget og endnu mindre om effekten.

Man skal heller ikke kende ret meget til offentlige organisationer, før man noterer sig væksten i antallet af ansatte, der arbejder med interessevaretagelse og kommunikation.  

Lobbybureauerne er også i sig selv et fænomen, som kalder på større opmærksomhed.

I forbindelse med et forskningsprojekt om interesseorganisationer forsøgte vi i 2014 at opgøre, hvor mange personer der arbejdede med interessevaretagelse i lobbybureauerne – eller public affairs-branchen.

Vores bedste gæt var 30-40 personer (Binderkrantz, Christiansen og Pedersen 2014). Her godt 10 år senere svarer det til antallet af ansatte i blot ét af de største lobbybureauer.

Med andre ord har branchen oplevet en gevaldig vækst.

Lobbybureauernes skyggeside

Det rejser en række spørgsmål om lobbybureauernes rolle.

Hvem er deres kunder? Hvilke strategier bruger de? Og hvad er afgørende for, hvor meget succes de har?

Svarene på de spørgsmål er særligt vigtige, fordi lobbybureauerne er langt mindre åbne om deres arbejde end interesseorganisationerne.

Deres rolle er derfor også central i diskussionerne om, hvorvidt man i Danmark bør følge i fodsporene af de mange lande, der har indført lobbyregistrering af forskellig art.

Alt i alt tegner der sig et stadigt mere komplekst billede af, hvilke aktører der spiller en politisk rolle.

På mange måder er det en udvikling i retning af større pluralisme i den forstand, at en meget bred kreds af forskellige interessenter er politisk aktive. Det er i udgangspunktet et positivt træk for demokratiet.

Skyggesiden er, at det er langt mindre gennemskueligt, hvem der repræsenterer hvilke interesser.

Herudover er der al mulig grund til at tro, at uligheder i ressourcer har massiv betydning for de forskellige aktørers mulighed for at gøre sig gældende.

På den baggrund er større indsigt i balancen mellem forskellige aktører blandt de væsentligste forskningsspørgsmål, en ny magtudredning bør kaste sig over. 

Medier giver adgang til indflydelse 

Interessevaretagelse foregår på stadigt flere arenaer. De store interesseorganisationer har altid haft et tæt samspil med forvaltningen, og intet tyder på, at traditionen for at have organisationerne med ved bordet i råd og nævn er på vej væk.

Folketingets partier er vigtige kontaktpunkter for organisationerne, og hvor man tidligere holdt sig mest til sine "venner" blandt partierne, er kontaktmønstrene i dag brede.

Mediernes betydning for interessevaretagelse kan næppe undervurderes, og selvom man engang talte om medierne som en kanal for dem, der ikke havde held andre steder, er det nu klart, at mediestrategier er helt centrale også for de største organisationer. 

Mediernes betydning for interessevaretagelse kan næppe undervurderes.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Der er en lag på lag-logik i indflydelsesarenaerne. Det er ikke sådan, at en arena afløser en anden som centrum for interessevaretagelse.

I stedet tilføjes nye arenaer som supplement til de allerede eksisterende. Og senest har vi under coronakrisen set, at de gamle løsninger ligger på hylderne endnu.

Her har man således valgt en tæt inddragelse af relevante erhverv i håndteringen af krisen, ligesom trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter har stået centralt.  

I dansk sammenhæng er der løbende lavet undersøgelser af interesseorganisationers politiske strategier og deres adgang til forvaltning, parlament og medier – om end de seneste har nogle år på bagen (Binderkrantz, Christiansen og Pedersen 2014).

Vi ved derimod ganske lidt om endnu en indflydelsesarena – de sociale medier. Man skal ikke følge ret godt med for at konstatere, at især X og Facebook har vundet indpas i organisationernes kommunikationsstrategier.

Betydningen af de nye arenaer rækker udover, at politiske aktører nu har flere steder, de kan fremføre deres synspunkter.

Mangel på indsigt bag kulisserne

Mediernes centrale rolle i politik har gjort meningsdannelse og dagsordensfastsættelse til vigtigere fokuspunkter, hvilket igen kan påvirke balancen mellem forskellige interesseorganisationer.

De sociale medier giver også en kvalitativ ændring i interessevaretagelsen, fordi de faciliterer direkte – og offentlig synlig – kommunikation med politikerne.  

De hidtidige forskningskonklusioner peger i forskellige retninger, når det gælder konsekvenserne af udviklingen.

På den ene side tyder noget på, at de mange arenaer og den større vægt på medier og dagsordensfastsættelse kan åbne op for større diversitet.

Økonomiske organisationer står for eksempel bedst, når det gælder om at påvirke konkrete politiske beslutninger, mens civilsamfundsorganisationer har bedre chancer i forhold til at påvirke politiske dagsordener (Binderkrantz and Pedersen 2019).

På den anden side ved vi fra internationale studier, at for eksempel de sociale medier næppe er et nyt afgørende talerør for aktører, der ikke ellers kan komme til orde.  

Mens vi har et rimeligt overblik over, hvem der fylder på hvilke politiske arenaer, ved vi mindre om, hvad der foregår bag kulisserne, når eksterne interesser interagerer med politikere, embedsmænd og journalister – i hvert fald i et mere tværgående perspektiv.

Derfor er større systematisk indsigt i interaktionen mellem eksterne interessenter og beslutningstagere – og i hvilket omfang politiske forslag og beslutninger rent faktisk påvirkes af interesseorganisationer og andre eksterne interesser – blandt de vigtigste fokuspunkter for en ny magtudredning.

Her er det væsentligt at inddrage hele den politiske beslutningsproces. Den politiske og mediemæssige opmærksomhed er som regel størst, når ny lovgivning præsenteres og debatteres.

Meget tyder imidlertid på, at indflydelsen er størst både tidligere og senere i processen, når den nye lovgivning forberedes i forvaltningen, og når reglerne skal føres ud i livet. 

Det politiske systems svingdør

Der er sket en betydelig professionalisering af interessevaretagelsen i Danmark. Det kommer i kraft af de mange nye aktører, der har meldt sig på banen.

Virksomheder, kommuner og enkeltinstitutioner har ansat medarbejdere, der enten selv laver lobbyarbejde eller klæder direktører og ledere på til det.

Lobbybureauerne bidrager med ekstern forstærkning af den professionelle interessevaretagelse. Det kommer også i kraft af en styrkelse af sekretariaterne i klassiske interesseorganisationer.

I 1975 rapporterede tre procent af organisationerne i en spørgeskemaundersøgelse, at deres sekretariater havde mere end 25 ansatte.

I 2010 gjaldt det samme for ni procent, mens tre procent – svarende til omkring 35 organisationer – havde mindst 90 ansatte (Binderkrantz 2020). Her i 2022 er der med sikkerhed endnu flere ansat i organisationerne. 

Lobbybureauerne bidrager med ekstern forstærkning af den professionelle interessevaretagelse.

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Nogle forskere taler om, at der er opstået en gruppe af såkaldt policyprofessionelle. Det er folk, som er dygtige til problemformulering, har indsigt i politiske processer og har et netværk, der gør det let at finde relevante informationer.

De findes internt i det politiske system i stillinger i forvaltningen eller hos partier og som ansatte i den kreds af aktører, der er i fokus i denne artikel.

Det muliggør eksistensen af en 'svingdør', hvor folk skifter mellem forskellige stillinger på tværs af forskellige organisationer.

Der er lavet en række studier af skift mellem forskellige politiske positioner i Danmark. For det første kan det konstateres, at der er trafik mellem partier, organisationer, virksomheder og den offentlige forvaltning.

På den anden side tyder noget på, at trafikken i hvert fald på topniveau ikke er så omfattende, som man ved et overfladisk blik kan få indtryk af. 

Vi mangler imidlertid indsigt i, hvor mange skift der sker længere nede i organisationerne – altså en samlet og tværgående opgørelse af, hvilken baggrund de policyprofessionelle i forskellige organisationer har.

Herudover er det også væsentligt, i hvilket omfang der udvikler sig en insiderkreds af personer, der kender hinanden fra uddannelsesinstitutioner og ansættelser i de samme organisationer.

Igen findes vores eksisterende viden herom mest på topniveau.

En sådan udvikling kan bidrage til at gøre det sværere for andre at gøre sig gældende og kan også betyde, at der udvikles en fælles forståelse af, hvordan politik bør foregå, og hvilke hensyn der bør være de afgørende.

En forståelse som meget vel kan være i modstrid med befolkningens.