Debat

Professor om S-udspil: Stop nu krigen mellem konsulenter og varme hænder

DEBAT: Socialdemokratiet vil flytte tre milliarder kroner fra konsulenter til kernevelfærd. Men ideen om, at kolde og varme hænder er en modsætning er falsk. Vi har brug for dem begge, skriver professor Lars Qvortrup.

Modsætningen mellem kolde og varme hænder er falsk, skriver professor Lars Qvortrup, efter Socialdemokratiet har foreslået at spare tre milliarder på konsulenter i staten.
Modsætningen mellem kolde og varme hænder er falsk, skriver professor Lars Qvortrup, efter Socialdemokratiet har foreslået at spare tre milliarder på konsulenter i staten.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lars Qvortrup
Professor, Aarhus Universitet

Hvis der er nogen, der bliver lagt for had, er det de såkaldte djøfere og deres medsammensvorne, konsulenterne. Hvis der er nogen, man elsker, er det de såkaldte varme hænder.

Så derfor foreslår Mette Frederiksen, at der med et slag på tasken skal spares tre milliarder kroner om året i stat og kommuner på eksterne konsulenter. ”Vi har flyttet mandskab og ressourcer til skrivebordene, til analyser, til new public management og alle de andre fine begreber. Men det er bare ikke der, kernevelfærden er”, siger hun ifølge DR Nyheder.

Herigennem skriver hun sig ind i den modsætning mellem kolde og varme hænder, som den offentlige debat har gjort til en fastslået kendsgerning: Folkeskolen skal ikke have læringsmål, for de hæmmer lærernes faglige udfoldelse. Vi skal afskaffe de nationale test, for de skaber konkurrence og stress hos eleverne. Konsulenterne skal drives ud af de hellige haller, fordi de spærrer pladsen for dem, der leverer velfærd. Konkurrencestaten skal ud, velfærdsstaten skal ind.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Kort sagt: Vi skal tilbage til de gode gamle dage, hvor de offentligt ansatte styrede sig selv, og postbuddet havde tid til en sludder og en kop kaffe.

En gammel debat
Debatten er ikke ny, selv om den måske har nået nye retoriske højder. For præcis 20 år siden, i 1997, skrev en af Socialdemokratiets forbilleder, Erik Ib Schmidt, en bog om velfærdsstaten. Den hed: 'Red velfærdsstaten' (og for nu ikke at blive beskyldt for ”selvplagiering” vil jeg gerne nævne, at jeg har skrevet om det samme i en artikel om ”konkurrencestaten og folkeskolen” i en bog, der kom for to år siden på – gys – Djøf-forlaget).

Hvem skal kontrollere, at hver eneste kommune når Socialdemokraternes nye sparemål? Mon ikke det bliver en flok djøfere?

Lars Qvortrup
Professor, Aarhus Universitet

Da han skrev bogen var Erik Ib Schmidt 86 år gammel, og han kunne se tilbage på et langt livs tjeneste i opbygningen af den moderne velfærdsstat, ikke mindst sammen med Jens Otto Krag.

Hans konklusion i bogen var, at velfærdsstaten ikke længere var effektiv. Den løste ikke de opgaver, den skulle. Den var for dyr og for bureaukratisk, og den reducerede ikke de sociale uligheder i samfundet. Men ifølge Erik Ib Schmidt skulle den ikke afskaffes: ”Derimod har den behov for en ordentlig hovedrengøring.”

Derfor skulle man sætte klare mål og sikre, at målene blev opfyldt, for eksempel i folkeskolen. Derfor måtte man indføre brugerbetaling, der kunne ”balancere efterspørgslen”, som han skriver. Derfor måtte man foretage prioriteringer, for eksempel på sygehusområdet, så ansvaret for at vælge til og fra ikke alene hvilede på den enkelte læges konkrete faglige skøn.

Falsk modsætning 
Hovedpointen var, at modsætningen mellem faglighed og styring er falsk.

Det er svært for fagprofessionelle at styre sig selv, ligesom det er umuligt for styringsprofessionelle at levere fagprofessionelle ydelser. De har brug for hinanden, og som Kurt Klaudi Klausen, en af de mest kyndige danske forskere i offentlig ledelse, har sagt, har new public management været med til at professionalisere hele den offentlige sektor i Danmark. Samtidig med at den også nogle gange er blevet praktiseret på uhensigtsmæssige måder og er gået over gevind.

Konklusionen er, at modsætningen mellem kolde og varme hænder er en falsk modsætning. Vi har brug for dem begge. Tænk bare på Mette Frederiksens forslag: Der skal spares tre milliarder kroner om året på eksterne konsulenter i stat og kommuner, så der er flere penge til kernevelfærd. Hvem skal sørge for, at det sker? Hvem skal kontrollere, at hver eneste kommune når Socialdemokraternes nye sparemål? Mon ikke det bliver en flok djøfere?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvortrup

Professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
mag.art. i sprog- og medievidenskab (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00