Professor ser med alvor på forskningsfriheden: Her er de tre største trusler
INTERVIEW: Trusler mod forskningsfriheden hører da til i totalitære stater? Nej, mener bogaktuelle professor emeritus Heine Andersen. Han kritiserer embedsmænd og universitetsledelser for manglende viden og respekt for armslængden.
Kasper Kaasgaard
RedaktørDer er en tendens for embedsmænd til at tro, at universiteterne er en del af statsforvaltningen.
Heine Andersen
Professor emeritus ved Københavns Universitet
CV, Heine Andersen
Uddannelse
1972: Mag.scient.soc., København Universitet
1973-76: Kandidatstipendiat, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Ansættelser
1976: Adjunkt, Roskilde Universitetscenter
1976-90: Ekstern lektor, Institut for Samfundsfag, Københavns Universitet
1977-89: Lektor, Handelshøjskolen i København
1989-97: Docent, Handelshøjskolen i København
1993: Research fellow at European University Institute, Florence
1997-2004: Lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
2004-2013: Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
2013- : Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Akademiske hverv
1989-: Medlem af bestyrelsen i Filosofisk Forum
1990-92: Medlem af redaktionen i Dansk Sociologi
1993-97: Medlem af bestyrelsen i Nordisk Sociologforbund
1993-98: Medlem af bestyrelsen i Dansk Sociologforening
2005-2011: Medlem af Statens Forskningsråd for Samfund og Erhverv
Konklusionerne i Heine Andersens kommende bog vil formentlig føre til en del opspærrede øjne rundt om i forskningsdanmark.
Emnet er forskningsfrihed, noget der har interesseret manden, der siden 2013 har haft titel af professor emeritus, i en stor del af den 40-årige karriere. Det var på tide med en grundigere undersøgelse af dens betydning og vilkår, mente Heine Andersen. En sådan har han nu lavet som et emeritusprojekt.
Han ser særligt tre trusler mod forskningsfriheden i Danmark. Den første er mangel på basal viden om, hvad forskningsfrihed er og indebærer.
Citater fra ”Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed”
"Forskningsfrihed indebærer, at man har lov til at stille spørgsmål til alt. Det er det modsatte af fundamentalisme og dogmatisme. Til gengæld har man pligt til at kunne argumentere for de svar og påstande, man fremsætter, og være lydhør over for andres argumenter."
"Jeg troede egentlig ikke, at jeg havde illusioner at miste. Der tog jeg fejl. I nogle henseender stod det værre til, end jeg havde troet. Det gælder især med hensyn til mangel på viden, ligegyldighed eller ligefrem utilbøjelighed til at stå frem og tage ansvar hos de ansvarlige."
"Generelt synes der hos myndighederne at mangle kendskab ikke blot til begrebet forskningsfrihed og dets betydning, men også til universitetsloven. Det gælder selv hos den del af den statslige forvaltning, der har med forskning og tilsyn med universiteter at gøre."
"Undersøgelserne har vist, at forskningsfrihed rangerer lavt i bevidsthed og værdisæt. Det gælder udpræget hos politikere og i ministerier og styrelser. Men desværre ser det også ud til at gælde i universiteternes ledelse og administration."
"Forskeres ytrings- og publiceringsfrihed er en af de frihedsrettigheder, der har været mest fremme i offentligt søgelys. Disse rettigheder er i en række sager blevet krænket, og det uden at det har fået konsekvenser for de ansvarlige, bortset fra i et enkelt tilfælde (DANDY-sagen, 1994, jf. kapitel 8)."
"Alt er dog ikke nedslående. Mange forhold er forbedret gennem tiden, fx i forhold til enevældens tid, for slet ikke at tale om tiden før reformationen."
Embedsværk
