Professorer: Sådan skal den nye magtudredning se ud

Det liberale repræsentative demokrati har gået sin sejrsgang verden over. Over en lang årrække blev der stadigt flere demokratiske regimer og en stadig større del af verdens befolkning levede i et samfund der var demokratisk styret, og hvor borgerne har en nogenlunde fri og lige adgang til at påvirke de politiske beslutninger, de er underlagt.

Desværre går det nu den forkerte vej. Grundlæggende demokratiske rettigheder undergraves i mange af de nye demokratier og den demokratiske begejstring i de etablerede demokratier er på retur, hvilket viser sig i vigende valgdeltagelse, faldende partimedlemstal og stigende mistillid til politikerne.

Magt er ikke en ressource, der kan besiddes og gemmes, men noget der udøves i og igennem en myriade af forskellige relationer, der ofte skifter fra sag til sag og fra område til område og ændrer sig over tid.

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Og værre endnu: den voksende afstand mellem befolkningen og de folkevalgte politikere har flere steder næret fremvæksten af populistiske politiske ledere, der polariserer befolkningen ved hjælp af en hadsk ’os-dem’-retorik og bøjer de demokratiske spilleregler, så de kan bevare magten og beskytte folket mod de ’korrupte’ eliter.

Stormen på Capitol Hill i Washington viser, at faren for antidemokratisk populisme og polarisering er reel. Faren synes dog ikke at være overhængende i Danmark, hvor Men in Black-bevægelsen endnu kun er et marginalt fænomen, og det indtil videre kun er Inger Støjberg, der har taget Trumps ide om at ’dræne sumpen’ til sig.

Dog er lidt over en fjerdedel af danskerne negativt stemt overfor for muslimers ret til at praktisere deres religion i Danmark, hvilket antyder et opgør med hæderkronede retsstatsprincipper.

Det kræver imidlertid et vedvarende vedligeholdelsesarbejde at sikre et stærkt demokrati baseret på befolkningens aktive medleven. En ny magtudredning er et vigtigt værktøj i dette arbejde.

Magt er ikke demokratiets modsætning
En magtudredning kan give svar på, hvem der udøver og hvordan der udøves magt i demokratiet. Den kan dog ikke – som nogen måske vil tro – fortælle os præcist, hvem der har hvor meget magt, og hvad de bruger den til.

De grundlæggende demokratiske funktioner i samfundet vil typisk blive varetaget af en blanding af forskellige mere eller mindre institutionaliserede demokratiformer. Måske er det ligefrem den demokratisk blandingsform, der sikrer demokratiets robusthed på den lange bane.

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Magt er nemlig ikke en ressource, der kan besiddes og gemmes, men noget der udøves i og igennem en myriade af forskellige relationer, der ofte skifter fra sag til sag og fra område til område og ændrer sig over tid.

Magt udøves af mange forskellige private og offentlige parter, men kravet i et demokrati er, at magten udøves af legitime aktører og med legitime midler, at det ikke er de samme der ’vinder’ hele tiden, at magtudøverne kan holdes ansvarige for deres beslutninger, og at de individuelle demokratiske rettigheder ikke undergraves.  

Magt kan udøves på mange forskellige måder: ved at tryne andre i konkrete beslutninger, ved at bestemme hvad der skal træffes beslutning om, ved at påvirke andre aktørers præferencer og ved at forme de grundlæggende beslutningspræmisser.

Magt er ikke som sådan demokratiets modsætning. Demokrati handler ikke om at eliminere magten (kollektiv handlekraft er en forudsætning for demokrati), men er først og fremmest en institutionel mekanisme, der sikrer, at ingen kan monopolisere magtudøvelsen og bruge den til alene at tilgodese egne interesser.

Udredningen skal baseres bredt
Den sidste magtudredning var forholdsvis smal, idet den mest af alt fokuserede på muligheden for at bevare og videreføre en bestemt demokratimodel i form af den parlamentariske styringskæde, hvor vælgerne sammensætter Folketinget, som udpeger regeringen, som laver love og styringstiltag, der implementeres af den offentlige administration.

Nyere forskning publiceret i det førende tidskrift JPART advarer imidlertid mod at vurdere demokratiets tilstand ud fra en bestemt demokratimodel. I stedet anbefales det at man analyserer evnen til at varetage en række grundlæggende demokratiske funktioner, så som: 1) en bred inklusion og empowerment at forskellige befolkningsgrupper; 2) formulering af fælles politisk dagsordener og folkeviljer; og 3) vedtagelse og gennemførelse af kollektive beslutninger.

Lad os få en levende, diskuterende og praktisk relevant magtudredning, der har forskningsmæssigt afsæt og gennemslag og samtidig gør en forskel i udviklingen af det danske demokrati.

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

Disse grundlæggende funktioner kan både varetages af det repræsentative demokrati, deliberative demokratiformer baseret på mere direkte deltagelse, og nye demokratiformer der involverer relevante og berørte parter i offentlig problemløsning.

Sagt på en anden måde: de grundlæggende demokratiske funktioner i samfundet vil typisk blive varetaget af en blanding af forskellige mere eller mindre institutionaliserede demokratiformer. Måske er det ligefrem den demokratisk blandingsform, der sikrer demokratiets robusthed på den lange bane.

Derfor skal magtudredningen baseres på en bred forskningsdagsorden, der vurderer magtens udøvelse i forhold til forskellige konkurrerende og sameksisterende demokratiformer.

Problemfokuseret tilgang til demokratiudfordringer
Vi vil anbefale, at Folketinget tager en problemfokuseret tilgang til studiet af varetagelsen af den grundlæggende demokratisk funktioner. Vores bud på en shortlist af demokratiudfordringer ser således ud:

• Unge og visse grupper af nydanskere har en lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, og det rummer en fare for, at de ikke føler sig bundet af kollektive beslutninger og er fremmegjorte over for det politiske system. Hvad er afgørende for at imødegå en skæv og ulige politisk deltagelse og sikre en stabil, høj valgdeltagelse i alle dele af befolkningen?
• De politiske partier har meget færre medlemmer end tidligere, og det er i stigende grad partiledelsen, der fastsætter den politiske retning. Hvordan kan det sikres, at partierne i fremtiden kan fungere som et effektivt bindeled mellem borgene og det politiske system og repræsentere alle dele af befolkningen?
• Den øgede brug af nye sociale medier giver politikere og borgere nye muligheder for at komme i dialog med hinanden, men flytter samtidig den politiske debat over i relativt lukkede fora, hvor tonen under tiden er hård og påstande får lov at stå uimodsagt. Hvordan påvirker nye medier den politiske debat og muligheden for at formulere fælles politiske dagsordener, og hvordan er i det hele taget forholdet mellem politikere og medier i det nye dramademokrati, hvor personrettede konflikter prioriteres over saglig debat?
• Der har for nylig været sat spørgsmålstegn ved de almindelige folketingsmedlemmers rolle i politikudviklingen, der ofte foregår i relativt lukkede forligskredse med deltagelse af partiernes ordførere. Hvordan sikrer vi en god balance mellem den åbne, debatterende og kontrollerbare politikform i Folketinget og de politiske udvalg og så den konsensusskabende politikudvikling i forligskredsene, som giver regeringen handlekraft?
• Embedsmænd leverer både politisk og faglig rådgivning til politikerne, og det giver dem magt til påvirke de politiske beslutninger. Omvendt kan embedsmænd føle sig pressede til at gennemføre politiske tiltag, der strider mod fakta, faglighed og eksisterende lovgivning. Hvordan sikres folkevalgte politikere en faglig og politisk rådgivning, der giver dem handlekraft uden at undergrave den parlamentarisk kontrol og legaliteten i den administrative praksis?
• Internationale undersøgelser viser at politikere i stigende grad efterspørger input fra borgere og samfund for at forstå samfundsproblemer og lave gode og kloge løsninger, der rammer skiven. Det er dog ikke altid klart, hvordan dialogen med borgerne kan sikres og hvem politikerne ender med at lytte til. Hvordan kan der skabes et mere interaktivt politisk lederskab, der ikke ender med at privilegere særlige pressionsgrupper?
• Borgerne er blevet stadigt mere kompetente, kritiske og selvtillidsfulde og mange ønsker at deltage mere aktivt og direkte end de tidligere har haft mulighed for. Der er derfor skabt nye deltagelsesformer som for eksempel borgerforslag og borgerpaneler. Der er dog en risiko for, at borgernes skuffes, hvis politikerne afviser deres bidrag. Hvordan kombineres de eksisterende former for repræsentativt demokrati med nye demokratiformer baseret på mere direkte og aktiv involvering?
• Borgerne spiller mange steder en mere aktiv rolle i den offentlige serviceproduktion og den lokale problemløsning, hvilket bidrager til at mobilisere vigtige samfundsressourcer, men samtidig rummer det en fare for at ressourcestærke borgergrupper får øget indflydelse. Hvordan kan samproduktion og samskabelse både tjene til at øge den offentlige sektors effektivitet og til at varetagelsen af grundlæggende demokratiske funktioner?

Analyse af kompetente og uafhængige forskere
En magtudredning er en analyse af magt og demokrati foretaget af kompetente og ikke mindst uafhængige forskere. Analysen af magt og demokrati er mange-facetteret, og kræver derfor inddragelse af særlige forskningskompetencer fra alle landets universiteter.

En magtudredning får størst relevans og effekt, hvis den inddrager relevante aktører i diskussioner undervejs, og fører til konkrete anbefalinger, som de centrale aktører kan lade sig inspirere af.

Eva Sørensen og Jacob Torfing
Professorer, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC

For at få disse kompetencer i spil bør der etableres en bredt sammensat styregruppe bestående af anerkendte forskere fra alle landets universiteter, som i fællesskab kan omsætte opdraget fra Folketinget til en bredt forankret og højkompetent analyse.

Aktører skal inddrages undervejs
Slutteligt er det vigtigt, at en kommende magtudredning ikke kun kommer med et forskningsmæssigt bidrag i form af en stak akademiske bøger og en diger slutrapport.

En magtudredning får størst relevans og effekt, hvis den inddrager relevante aktører i diskussioner undervejs, og fører til konkrete anbefalinger, som de centrale aktører (politikere, embedsmænd, mediefolk, organisationer og ildsjæle) i det danske demokrati kan lade sig inspirere af fremover.

Lad os få en levende, diskuterende og praktisk relevant magtudredning, der har forskningsmæssigt afsæt og gennemslag og samtidig gør en forskel i udviklingen af det danske demokrati.