Med start 1. marts er Marianne Johansson Jørgensen den nye sundhedsfaglige forsker på Regionshospitalet Horsens.
Det skriver mediet Magasinet Pleje.
Johansson Jørgensen får samtidig det overordnede ansvar for hospitalets forskningsenhed.
Senest kommer hun fra en stilling som adjunkt i patientinvolvering ved institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet, men har tidligere også været ansat ved forskningsenheden for almen praksis på samme universitet.
Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske i 1998, men har siden bevæget sig ind i den akademiske verden. I 2010 færdiggjorde hun sin kandidat i folkesundhed ved Aarhus Universitet og i 2014 sin Ph.D. i medicin og folkesundhed på samme universitet.
Det er særligt Marianne Johansson Jørgensens erfaring med projekter inden for patientinvolvering, der bliver lagt vægt på, når sygeplejefaglig direktør Hanne Sveistrup Demant kommenterer den nye ansættelse:
"Marianne har erfaring med flere tværfaglige projekter inden for patientinvolvering på tværs af sundhedsvæsenet. Det er tiltag, som ligger rigtig fint i tråd med de udviklings- og forskningstiltag, vi kommer til at arbejde med på Regionshospitalet Horsens," siger Hanne Sveistrup Demant.
Marianne Johansson Jørgensen kommer blandt andet til at stå i spidsen for det treårige forskningsprojekt Tværspor, der kigger på, hvordan store datamængder kan forbedre den forebyggende behandling af patienter.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






















