Rigsrevisionen om udflytning: Produktionstab og usikkerhed om udgifterne

Som forventet. Det kunne være overskriften på Rigsrevisionens beretning om udflytning af statslige arbejdspladser. Beretningen blev offentliggjort onsdag eftermiddag. 

I konklusionen konstaterer statsrevisorerne, at "udflytningen har haft negative konsekvenser for institutionernes produktion, hvilket også har påvirket borgere og virksomheder".

Det stemmer overens med såvel advarsler fra kritikere af udflytningsplanerne som regeringens egne forventninger. Innovationsminister Sophie Løhde (V) siger torsdag morgen til Altinget:

"Det er ikke problemfrit at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser, som vi gjorde med Bedre Balance I. Det har vi været fuldt ud bevidste om og helt åbne omkring."

Der er i andre sammenhænge en meget stor interesse for udgifterne i den offentlige sektor, så jeg synes, danskerne har ret til at vide, hvad hele udflytningsøvelsen koster.

Sara Vergo
Formand for de offentligt ansatte, Djøf

Trods de negative konsekvenser rejser Rigsrevisionen ikke en egentlig kritik af udflytningen. Det skyldes, at undersøgelsen alene forholder sig til ministeriernes planlægning og gennemførelse af udflytningerne og ikke tager stilling til selve beslutningen. 

Flerårig påvirkning
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvornår de udflyttede arbejdspladser igen fungerer på fuld kraft, fremgår det af rapporten.

Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus har stadig problemer med produktionen, mens Statens Administration opfylder de fastsatte produktionsmål. Alle fire institutioner hører til de første, der blev udflyttet.

Ifølge Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte i Djøf, bekræfter undersøgelsen tidligere undersøgelser, som peger i retning af en flerårig nedgang i produktionen:

"På nogle af arbejdspladserne har man udskiftet 80-90 procent af medarbejderne, så man skal i realiteten opbygge en helt ny organisation, samtidig med at man skal være i drift. Det siger sig selv, at det går ud over produktionen."

Sophie Løhde er dog fortrøstningsfuld og henviser til den erfaringsopsamling, Finansministeriet udgav tidligere i år:

"Den viser, at der sker en gradvis normalisering på arbejdspladserne, efter de er flyttet. Og der er også statslige arbejdspladser, hvor man har oplevet en forbedring i produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen,” siger ministeren.

Djøf: Skab klarhed over udgifterne
Sara Vergo hæfter sig ved, at det ikke er lykkedes Rigsrevisionen at komme udgifterne til udflytningen nærmere.

"Jeg havde forventet, at de var kommet et spadestik dybere. Jeg forstår godt, at det er svært at måle på afledte effekter som kvalitets- og produktivitetstab, men man kan forsøge. Der er i andre sammenhænge en meget stor interesse for udgifterne i den offentlige sektor, så jeg synes, danskerne har ret til at vide, hvad hele udflytningsøvelsen koster."

Er det ikke meget naturligt, at man endnu ikke kan vurdere omkostningerne, når nogle af udflytningerne slet ikke er påbegyndt endnu?

"Jo, men så må man følge det løbende. Jeg undrer mig over, at det fremgår af rapporten, at regeringen ikke har tænkt sig at evaluere på effekterne. Hvis der ikke er nogen interesse for pris og effekt, kan man med rette klandre regeringen for populisme og symbolpolitik," siger Sara Vergo.

Regeringen fik ved præsentationen af anden udflytningsrunde i januar kritik for ikke at afvente Rigsrevisionens undersøgelse. I den forbindelse slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at Rigsrevisionen ikke kunne ændre hans holdning til udflytningen:

"Der findes ikke den evaluering, der kan komme fra nogen Rigsrevision, som ville få regeringen til at mene noget andet om det her overordnet. Nemlig at vi ønsker, at Danmark skal være i bedre balance."

Artiklen er opdateret med citater fra Sophie Løhde kl 9.15