Ringere vilkår får diplomater til at blive hjemme

INCITAMENT: Forringelser af udsendte diplomaters vilkår får færre til at søge stillinger i Udenrigstjenesten. Det skader de danske interesser, advarer ekspert. Venstre vil i dialog med udenrigsministeren om sagen.

Forkælede champagne-nydere med bugnende lønkonti har længe været den populære fortælling om det danske diplomati.

Men med løbende forringelser af vilkårene for de danske udsendinge er glorien over diplomatlivet falmet betydeligt.

Og det får flere diplomater til at droppe at blive sendt ud på de danske repræsentationer.

“Der er flere og flere eksempler på ansatte i ministeriet, der siger nej tak til enkeltposter eller simpelthen søger væk fra tjenesten,” siger Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med ekspertise i Udenrigstjenesten.

Udviklingen får unægteligt konsekvenser, advarer han.

“Der er ingen tvivl om, at problemerne for deres rotations- og udstationeringsdynamik i sidste ende får konsekvenser for, hvor effektivt vi kan lave diplomati, og hvor godt vi er i stand til at forsvare danske interesser internationalt,” siger Martin Marcussen.

Nyt udetillæg skåret ind til benet
Den seneste og mest markante svækkelse af de udsendtes vilkår blev indført med virkning fra 2014. Her blev der ændret i udetillægget, hvilket gjorde det muligt at indarbejde ‘ny løn’ i de danske repræsentationer ude i verden, men som samtidigt betød, at den samlede kompensation for udsendelserne faldt.

Udetillægget fastsættes i forhold til leveomkostningerne på stedet, og det var særligt posterne i Europa og Nordamerika, der blev ramt af ændringerne.

Ifølge Altingets oplysninger faldt antallet af ansøgere til stillinger i udetjenesten efterfølgende markant fra 2014 til 2015.

Og for et par måneder siden afskedigede Udenrigsministeriet så for første gang i 20 år en medarbejder som følge af Udenrigstjenestens forflyttelsespligt. Den pågældende ansatte stod for tur til at komme ud, men ønskede ikke at flytte sig selv og familien til Mali eller Bangladesh.

Venstre: Ikke godt nok
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, understreger, at det er vigtigt at få de bedste diplomater udsendt. Ikke mindst i disse år, hvor Danmark står over for at håndtere store udfordringer med Trump, Brexit og Rusland.

“Og derfor skal vi have kigget på den her sag, som jeg vil tage op med udenrigsministeren,” siger han og uddyber:

“Hvis der er en ubalance, skal vi se på det. Det skal selvfølgelig ikke bare være en stor pengekasse, man får med som udsendt, men omvendt skal man kunne have sin ægtefælle med. Det er jo hele familier, man hiver op med roden,” siger Michael Aastrup Jensen.

Ægtefællens karriere smuldrer
Flere medarbejdersurveys fra Udenrigsministeriet viser netop, at det særligt er ægtefællens tilknytning til det danske arbejdsmarked og jobmulighederne i udlandet, der bekymrer diplomaterne.

Ændringerne for de udsendte blev da også gennemført på en præmis om, at en medfølgende ægtefælle kan finde beskæftigelse. Problemet er, at det kun er omkring halvdelen af de medfølgende ægtefæller, der rent faktisk finder beskæftigelse.

Det fremgår af ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning om udenrigs- og sikkerhedspolitik, som han sidste år afleverede til regeringen.

“Det betyder, at en stor del af familierne står over for et dilemma i forhold til at acceptere en indtægtsnedgang under en flerårig udsendelse,” skriver Peter Taksøe-Jensen.

I udredningen anbefaler han derfor at forbedre vilkårene for de udsendte, særligt for ansatte under chefniveau.

Garvet specialist eller fleksibel single
Med færre ansøgere at vælge imellem til stillingerne stiger risikoen for, at Udenrigsministeriet ikke får de mest kvalificerede ansøgere.

Det kan for eksempel handle om at få den helt rette diplomat med de rette sprogkundskaber og en tilpas tyngde erfaring til at fremme dansk eksport og trække investeringer til Danmark.

“De her stillinger kræver meget specialiserede skills, som man ikke kan regne med, at enhver gennemsnitlig diplomat har. Og sat på spidsen bliver man med forringelserne mere afhængig af at have unge singlefyre og -piger til at varetage dansk diplomati, fordi de er ekstremt fleksible og stadig meget kører på deres eventyrlyst,” siger Martin Marcussen.

Et skrabet diplomati
Det skal holdes op mod en meget skrabet model med få ansatte på ambassaderne, der står over for ellers store politiske ambitioner for den danske udenrigspolitik. Bortset fra Island har Danmark i dag den mindste udenrigstjeneste blandt de nordiske lande, viser en tidligere opgørelse.

"Så vi har bygget et system op, der er baseret på en præmis om, at alle overperformer til enhver tid, men samtidig må vi sende folk ud uden de rette specialiserede skills. Der er ingen tvivl om, at man simpelthen er gået for langt, hvis de ambitioner skal indfries," siger Martin Marcussen.

Finansministeriets rolle
Alternativet ønsker, ligesom Venstre, at se på diplomaternes vilkår.

“Det må vi have kigget på. Vi skal selvfølgelig kunne få de bedste udsendt. Der er brug for en stærk Udenrigstjeneste med alle de internationale udfordringer, som verden og Danmark står over for,” siger udenrigsordfører Rasmus Nordqvist.

Martin Marcussen vurderer, at Udenrigsministeriet da heller ikke med sin gode vilje har svækket vilkårene for de udsendte.

“Jeg tror, at der her ligger en kamp, som ikke rigtigt er blevet belyst mellem Finansministeriet og Udenrigstjenesten om, at man ikke skal have det for godt. Og så er Udenrigsministeriet simpelthen kommet til at give sig for meget,” siger han.

Udenrigsministeriet har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, fordi ministeriet netop nu ligger i forhandlinger om udetillægget med Finansministeriet.

,

Forrige artikel Regeringen: Sammenligning af kommuner skal sikre billigere velfærd Regeringen: Sammenligning af kommuner skal sikre billigere velfærd Næste artikel Forsker: Politik – ikke Finansministeriets regnedrenge – sætter kursen i Danmark Forsker: Politik – ikke Finansministeriets regnedrenge – sætter kursen i Danmark
Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

EMBEDSVÆRK: Folketingets jurister har blåstemplet den nye magtfulde rolle til Mette Frederiksens særlige rådgiver rent juridisk. Men der er masser af andre problemer i den nye ordning, fastholder Jens Rohde (R) og en professor, der kalder det ”uforståeligt”, at Martin Rossen ikke i stedet er blevet minister. R har ikke lagt sig fast på holdning til juniorministre som alternativ.