Mads ØstergaardRøde Kors-profil skal opstarte og lede Den Ny Demokratifonds arbejde i Georgien
I efteråret 2020 rungede "NGO nødråb" til Udenrigsministeriet: Den demokratiske udvikling og civilsamfund i de østlige nabolande har kraftigt brug for forstærkninger.
Udenrigsministeriet besvarede opråbet med oprettelsen af Den Ny Demokratifond. Nu bliver der sat handling bag med to regionale kontorer i Vilnius i Litauen og Tbilisi i Georgien.
Med solid erfaring for Dansk Røde Kords i felten skal Mads Østergaard lede kontoret i Tbilisi. Det oplyser Den Ny Demokratifond til Altinget.
Udenrigsministeriet oprettede Den Ny Demokratifond som en reaktion på de store demokratiske udfordringer og krænkelser af menneskerettigheder i Belarus.
Med et budget på 50 millioner kroner for 2020-2022 skal fonden træde ind og støtte demokratiske kræfter, civilsamfund, mellemfolkelig udveksling og regional netværksdannelse mellem Danmark og Belarus, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
Fra slut oktober slår Mads Østergaard hul på missionen fra brændpunktet i Tbilisi. Han viderefører dermed sit tidligere arbejde hos Dansk Røde Kors. Senest har han været delegat i Etiopien og har forinden da en lang karriere bag sig som landekoordinator i Ukraine og Tbilisi, hvor han dækkede hele Sydkaukasus.
Han har dermed felterfaring med kapacitetsopbygning, netværksdannelse og generelt at styrke synergier og sammenhængskraft mellem civilsamfundsaktører for samlet set at fremme demokratisk udvikling i Sydkaukasus.
Mads Østergaard skal nu omsætte de erfaringer til det georgiske knudepunkt med fokus på civilsamfundspartnerskaber og fondens seks tematiske indsatsområder: Unge, medier, kultur, arbejdsmarkedsorganisering, klima og køn.
Den Ny Demokratifond støtter desuden op om opgaven med puljerne”Rapid response”, der kan søges af civilsamfundsorganisationer til pludseligt opståede behov og muligheder i de østlige naboskabslande, og ”New Cooperation” der kan søges til at udvikle eksisterende og nye partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer i Danmark og de østlige naboskabslande
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde





































