Djøf-formand i replik: Vi er hverken tavse eller fraværende i debatten om diversitet

Naima Yasin kritiserer Djøf for at være blevet mere serviceorgan end et fællesskab og for ikke at være tydelig nok, når medlemmer møder diskrimination, eksklusion og manglende repræsentation i arbejdslivet.
Det ærgrer mig selvfølgelig – og jeg er også lidt uforstående overfor kritikken.
For Djøf – og mig personligt – er det en hjertesag, at arbejdsmarkedet har plads til os alle, uanset etnicitet, køn, alder, seksualitet eller fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Vi gør os umage for at være bannerførere for et rummeligt og diverst arbejdsmarked – også for de af vores medlemmer, der er en del af en etnisk minoritet. Vi fører sager om diskrimination, vi dokumenterer barrierer gennem analyser, og vi forsøger at skabe rum for dialog, fællesskab og faglig refleksion.
For os er diskrimination ikke er en abstrakt debat, men noget mennesker kan blive mødt med i deres arbejdsliv, og som kræver, at nogen tager deres parti.
Djøf har sat fokus på problemet
Derfor behandler Djøfs juraafdeling sager om diskrimination, når medlemmer henvender sig med oplevelser, der handler om forskelsbehandling på arbejdspladsen. Vi har blandt andet ført en sag for et medlem, som oplevede etnisk chikane på sin arbejdsplads. Ligebehandlingsnævnet tilkendte medlemmet 250.000 kroner i godtgørelse – hvilket for os er et eksempel på, at den slags sager er vigtige at føre.
Vi arbejder juridisk, politisk og gennem konkrete tilbud til medlemmer for at bekæmpe diskrimination og forbedre minoriteters vilkår på arbejdsmarkedet. Det gør vi ikke perfekt. Derfor skal vi lytte, når medlemmer viser os, hvor vi kan gøre endnu mere.
Sara Vergo
Formand, Djøf
Jeg kender ikke den konkrete sag om rådgivning fra 2020, som Naima Yasin beskriver. Djøfs rådgivningsafdeling understreger, at oplevelser med racisme på arbejdspladsen skal mødes med alvor og med blik for både medlemmets trivsel, arbejdsmiljøet og de juridiske muligheder.
I Djøf forsøger vi at sætte fokus på de strukturer og barrierer, som etniske minoriteter møder i arbejdslivet og på deres studier.
Djøfs egne analyser viser blandt andet, at personer, der identificerer sig som en minoritet, oftere oplever stress, lavere psykologisk tryghed og tegn på diskrimination på arbejdspladsen.
Vi har også sat fokus på, at akademikere med ikke-vestlig baggrund har markant mindre sandsynlig for at blive ledere end deres kollegaer. Og vi har peget på, at minoritetsstuderende oftere oplever stress, ensomhed og større bekymring for deres vej ind på arbejdsmarkedet.
Ramadanmiddage og netværk for etniske minoriteter
Naima Yasin har ret i, at vores arrangement om Kvinder, magt og muligheder i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag sagtens kunne være mere diverst.
Men der er mange balancer at navigere mellem, når man skal sammensætte paneler, og arrangementet stod ikke alene.
Djøf var også medsponsor på Kvinfos 8. marts-arrangement, hvor der blandt andet blev sat fokus på global feminisme og de barrierer, kvinder med minoritetsbaggrund møder på arbejdsmarkedet.
Vi har desuden i flere år med succes afholdt ramadanmiddage for alle medlemmer med det formål at skabe dialog om muslimske medlemmers oplevelser på arbejdsmarkedet og samtidig fejre mangfoldigheden blandt vores medlemmer. I april afholder vi et arrangement om minoritetsstress.
Herudover oprettede vi i 2025 et netværk for etniske minoriteter, netop for at skabe et trygt rum, hvor minoritetsetniske medlemmer kan dele oplevelser i arbejdslivet og give hinanden sparring.
Det er nogle af vores nyere initiativer og medlemsarrangementer, hvor vi forsøger at skabe rum for refleksion og dialog om de vilkår, etniske minoriteter møder på arbejdsmarkedet.
Alt det her nævner jeg ikke for at afvise kritikken. Tværtimod. Kritik er vigtig, også når den rammer os. Men jeg synes ikke, at vi er tavse eller fraværende.
Vi arbejder juridisk, politisk og gennem konkrete tilbud til medlemmer for at bekæmpe diskrimination og forbedre minoriteters vilkår på arbejdsmarkedet. Det gør vi ikke perfekt. Derfor skal vi lytte, når medlemmer viser os, hvor vi kan gøre endnu mere. Jeg tager gerne dialogen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- “Alt er manuelt”: Forsker har fulgt ansatte i to af landets mest digitaliserede styrelser






























