
Selvom han "bliver i familien", skal Thomas Hjortenberg snart flytte sit skriveborg fra ét kontor til et andet.
Han forlader nemlig Skattestyrelsen for at blive afdelingschef for stab og kommunikation i Skatteministeriets departement.
Det oplyser Hjortenberg på Linkedin.
"Efter mere end syv år i lederstillinger i styrelser glæder jeg mig til at vende tilbage til det administrative og politiske maskinrum og arbejde i en koordinerende rolle tæt på minister og Folketing," skriver den nye afdelingschef.
Hjortenberg er i dag erhvervsskattedirektør i Skattestyrelsen. Han har tidligere været tilknyttet Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet samt Københavns Kommune
"Selvom jeg bliver i familien, er det samtidig et farvel til Skattestyrelsen. Det er en fantastisk arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave," fortsætter embedsmanden.
Thomas Hjortenberg er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






























