Stabschef konstitueres som direktør i Horsens Kommune
Efter 11 år i Horsens Kommune, hvor hendes ansvarsområder er vokset stødt, kan Charlotte Lyrskov nu kalde sig konstitueret direktør for miljø- og teknikområdet i en periode.
Hun begyndte i 2007 som juridisk chef, blev chef for HR og jura et år senere og i 2014 fik hun titlen som stabschef med ansvar for HR, Jura og Byrådssekretariat.
Dog fastholder Charlotte Lyrskov sit tidligere ansvarsområder, selvom hun skal varetage opgaverne som direktør. Det skriver Østbirk Avis.
Borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, overlader trygt ansvaret til den konstituerede direktør.
"Der er altid meget fokus fra borgere og virksomheder på netop teknik- og miljøområdet, og det glæder mig, at Charlotte Lyrskov vil påtage sig opgaven. Med hende i spidsen for vores teknik- og miljøafdeling får vi en utrolig kompetent og professionel direktør i perioden frem mod, at vi kan besætte stillingen varigt," siger Peter Sørensen.
Selv pointerer Charlotte Lyrskov, at netop miljø- og teknikområdet har gang i mange projekter, som skal sikkert i mål.
"Det er et meget spændende område, jeg nu får lov til at sidde i spidsen for i en periode. Med den dynamik og vækst, der præger Horsens Kommune i disse år, bliver der også masser af nye projekter og aktiviteter at arbejde med," fortæller hun.
Med konstitueringen bliver Charlotte Lyrskov også en del af Horsens Kommunes direktion, som i forvejen består af kommunaldirektør Peter Sinding Poulsen, direktør for Velfærd og Sundhed, Karin Holland, og direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked, Tanja Nyborg.
Den tidligere direktør, Jens Heslop, på miljø- og teknikområdet sagde op, da han fik nyt job i Randers Kommune som teknisk direktør.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"




































