Jonas Christoffersen
Inger Støjberg
Magnus HeunickeJonas Christoffersen vinder Advokathædersprisen 2022

Mod til at gå imod systemet og siddende regeringer og retsprincipper på dagsorden. Det er prisværdige principper, som Dreyers Fond hylder ved sin årlige pris uddeling.
Derfor tildeler fonden advokat Jonas Christoffersen Dreyers Fonds Hæderspris 2022 for hans "usædvanlige og alsidige karriere", oplyser Dreyers Fond.
Jonas Christoffersens bliver anerkendt for, hvordan han har udfoldet sit juridiske virke i både advokatbranchen og på det menneskelige område. Han har gjort sig bemærket med et bredt karrierespænd fra at være fuldmægtig i Højesteret, 11 år som direktør i Institut for Menneskerettigheder og senest som forsvarer for ministre i betændte, profilerede retssager.
Jonas Christoffersens virke illustrerer integritet og en forbilledlig udfyldelse af advokatrollen, der er en hæderspris værdig.
Dreyers Fond
Han har både været bisidder for Magnus Heunicke i granskningskommissionen, Per Stig Møller i Tibetkommissionen og været Inger Støjbergs forsvarsadvokat i rigsretten. I begge sager har han gennem sin faglighed argumenteret for, hvorvidt noget var en instruks eller ej.
"Jonas Christoffersen er et fagligt fyrtårn, der til stadighed gør en indsats for at sætte vigtige retsprincipper til bred demokratisk debat, også når det kræver at gå imod systemet og siddende regeringer," lyder begrundelsen.
Han har i dag i sit eget advokatfirma offersen:christoffersen, der blev etableret i 2020 med speciale i principielle og komplekse retssager og rådgivning indenfor juridisk tunge discipliner. Sideløbende med sit virke som advokat er han medlem af flere råd og udvalg, herunder Advokatsamfundets nyoprettede Grundrettighedsudvalg, der blandt andet forholder sig til menneskerettigheder.
Den 52-årige advokat er desuden udnævnt til ridder af Dannebrogordenen og er tidligere blevet hædret med Hartmann-prisen for sit arbejde med at fremme retssikkerhed og menneskerettigheder i Danmark.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- Christopher Arzrouni: Ny bog har fat i central pointe om lobbyisme. Men den bliver desværre ikke foldet ud
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Lobbyister: Embedsværket er blevet vigtigere for vores arbejde







































