
De fleste kan nikke genkendende til, at der findes intet bedre end at møde ind på kontoret efter en sommer med kør-selv-ferie med familien.
Og for Jeppe Pless er det til og med et nyt skrivebord, han møder ind til.
Han er nemlig rykket fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) til en stilling som kontorchef i Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det oplyser Pless selv på sin Linkedin.
Her kommer han til at udgøre anden del af kontorchefteamet sammen med Frederik Bitz Møller.
"Der er en god blanding af nye og velkendte opgaver, og jeg har glædet mig til at lære centeret og resten af styrelsen af kende - samt en masse nye forkortelser," skriver han i sit opslag på det sociale medie.
Jeppe Pless har siden maj 2023 siddet som souschef i Siri. Forinden var han specialkonsulent i Økonomistyrelsen, hvor han startede som fuldmægtig i 2019.
Han er uddannet cand.scient.adm. i organisatiorisk ledelse fra Roskilde Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
























