
I december 2025 stoppede direktøren for Hjemrejsestyrelsen, Claes Nilas, med øjeblikkelig virkning.
Til Ekstra Bladet forklarer den tidligere styrelsesdirektør nu sin afsked.
"Det er rigtigt, at der var et forløb, hvor jeg ikke håndterede min ledelsesopgave på en korrekt måde. Det har jeg beklaget og også taget konsekvensen af ved at opsige min stilling som direktør i Hjemrejsestyrelsen. Jeg har ikke andre kommentarer," skriver Claes Nilas i en kommentar til EB.
19. december 2025 meddelte Hjemrejsestyrelsen sine ansatte, at direktør Claes Nilas havde opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning uden yderligere kommentarer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som styrelsen hører under. Claes Nilas var med til at oprette Hjemrejsestyrelsen i 2020 og har lige siden siddet som direktør.
Claes Nilas har i sin karriere som embedsmand siddet på en række tunge poster i embedsværket. Han har blandt andet været departementschef i Integrationsministeriet fra 2005 til 2011 og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fra 2011 til 2015.
Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






















