Maibrit Brandt
Katrine Winding
Frank KargoStyrelsesdirektør stopper ved fusion: "Hjertet havde et håb om, at styrelsen kunne bestå"

Erhvervsministeriet skal spare 118,8 millioner kroner frem mod 2030.
Det har fået konsekvenser for Sikkerhedsstyrelsen, der bliver fusioneret med Erhvervsstyrelsen ved udgangen af året.
Fusionen betyder, at Maibrit Brandt stopper som direktør for Sikkerhedsstyrelsen.
Det skriver hun på LinkedIn.
Maibrit Brandt gør det klart i opslaget, at det er i de svære beslutninger, at "hjernen og hjertet" ikke følges ad.
"På den ene side giver fusionen god mening: den er ansvarlig, velovervejet og rummer mange muligheder. Hjernen er med," skriver hun og fortsætter:
"Men på den anden side havde hjertet et håb om, at Sikkerhedsstyrelsen kunne bestå som selvstændig styrelse."
Maibrit Brandt stopper som direktør for styrelsen 30. september, da hun ikke ønsker at være en del af den kommende organisation. Styrelsens vicedirektør, Frank Kargo, stopper også efter næsten tre år på posten.
Katrine Winding, der er direktør for Erhvervsstyrelsen, konstitueres 1. oktober som direktør, indtil fusionen er gennemført.
Hvad fremtiden bringer for Maibrit Brandt, fremgår ikke i opslaget.
Hun har været underdirektør i Gældsstyrelsen. Herudover har hun varetaget lederstillinger i blandt andet Region Midtjylland og Skatteministeriet.























