Tina Gustavsen har valgt at træde tilbage fra sin stilling som pressechef i Sundhedsstyrelsen efter otte år i rollen.
Det oplyser hun i et opslag på Linkedin.
I sit opslag reflekterer Tina Gustavsen over sin tid i Sundhedsstyrelsen, især i forbindelse med corona-pandemien:
"Corona-tiden har været skelsættende, for langt de fleste af os. For mig personligt var det et meget langt maraton, men samtidig helt utroligt tilfredsstillende at være en del af en maskine, der bare fungerede dag ud og dag ind, og som i sidste ende lykkedes med en helt overmenneskelig indsats."
Tina Gustavsen har en baggrund som redaktør for Deadline på DR, inden hun blev en del af Sundhedsstyrelsen. Hendes fremtidige professionelle skridt er endnu ikke afsløret, men hun skriver, at der "altid er presse, der skal håndteres."
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager




















