
Sabrina Drevsfeldt Theil er blevet ansat som public affairs-direktør i Geelmuyden Kiese Danmark.
Det skriver hun på LinkedIn.
"Virksomhedernes politiske liv og rammevilkår har jeg beskæftiget mig indgående med i mine år i Dansk Arbejdsgiverforening. Men jeg har i noget tid haft lyst til at rykke endnu tættere på dem, der skaber vækst og velstand i vores land," lyder det i opslaget.
Hun har senest været selvstændig presserådgiver, men var før da chef for public affairs, kommunikation og ledelsesbetjening i Dansk Arbejdsgiverforening.
Inden da har hun arbejdet som ledende pressesekretær i Statsministeriet under den daværende VLAK-regering samt været ledende pressesekretær i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Sabrina Drevsfeldt Theil har også arbejdet som journalist, blandt andet på Berlingske og Dagbladet Information.
Hun har desuden tidligere været ansat i Geelmuyden Kiese som konsulent.
Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet samt har en kandidat i politiks kommunikation og ledelse fra CBS.
- Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker




















