Et enstemmigt regionsråd i Region Sjælland godkendte tirsdag aften ansættelsen af Annemarie Zacho-Broe som ny regionsdirektør.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra regionen.
Annemarie Zacho-Broe har tidligere været kommunaldirektør i Fredericia, hvor hun i 2021 blev anklaget for inhabilitet i en sag om grundkøb foretaget af den daværende socialdemokratiske borgmester, Jacob Bjerregaard.
Hun blev hjemsendt, politianmeldt og bortvist fra sit job, men blev sidste år frikendt af både Statsadvokaten og voldsgiftretten. I november fik hun tildelt erstatning for forløbet.
"Jeg havde fire rigtigt gode og lærerige år i Fredericia Kommune, inden sagen ramte for to år siden. Som leder og menneske er jeg kommet styrket ud af forløbet. Når kriser rammer, skal man kunne stå fast og være rodfæstet. Man skal gå op i fakta og ikke løbe med fornemmelser, følelser og stemninger. Det er en vigtig læring, som jeg tager med mig og også vil bruge i jobbet som regionsdirektør i Region Sjælland," siger Annemarie Zacho-Broe ifølge pressemeddelelsen.
Den nye regionsdirektør vil have fokus på at finde løsninger på regionens geografiske og socioøkonomiske ulighed i sundhed og skabe nære sundhedstilbud til borgerne.
Annemarie Zacho-Broe tiltræder stillingen som regionsdirektør 17. april 2023.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"









































