
Den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet Horesta henter en ny topchef, der om nogen kender til magtspillet på Christiansborg.
Mette Falkenberg Rasmussen, der er forhenværende særlig rådgiver for miljøminister Lea Wermelin (S), bliver politisk direktør for Politik og Bæredygtighed i Horesta. Hun indtræder på samme tid i direktionen.
Det skriver Horesta på sin hjemmeside, der har stået uden politisk direktør siden januar, hvor Kristian Nørgaard forlod posten for at blive medlem af Venstre.
I sin nye rolle skal Mette Falkenberg Rasmussen udfolde sine politiske, strategiske og kommunikative evner og varetage organisationens interesser i forhold til Christiansborg, EU og ikke mindst kommuner og regioner.
”Hotel-, restaurant- og turisterhvervet rummer enorme muligheder for at skabe både job og udvikling. Samtidig er det et erhverv, hvor der er stort fokus på at bidrage til den bæredygtige omstilling. Jeg glæder mig helt enormt til at få mulighed for at arbejde i dette krydsfelt,” udtaler hun.
Horestas administrerende direktør, Pia E. Voss, fremhæver den nye direktørs leder- og samarbejdsevner.
”Med ansættelsen af Mette står vi bedst muligt rustet til at varetage branchens interesser i forhold til Christiansborg, på EU-plan, og i forhold til kommuner og regioner. Samtidig får vi både en dygtig leder og stærk holdspiller,” oplyser hun.
Udover at have været tilknyttet den forhenværende S-regering under statsminister Mette Frederiksens (S) ledelse har hun været kampagnechef og seniorrådgiver hos Primetime, politisk rådgiver hos HK Danmark, public affairs konsulent i Forsikring & Pension og manager i Operate.
Mette Falkenberg Rasmussen er uddannet cand.scient.pol og tiltræder stillingen 1. maj.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"






































