Michael Starbæk Christensen er fremover manden, der skal hjælpe statsministeren med at holde det forkromede overblik over rigets udenrigspolitik. Han hentes ind fra posten som politisk direktør i Udenrigsministeriet, hvor han siden 2013 har assisteret skiftende udenrigsministre på samme vis.
Starbæks jobskifte er resultatet af den rokade i det danske diplomati, der startede, da EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen blev hentet til Bruxelles tidligere på foråret. Han var ellers udset til posten som Danmarks næste ambassadør i USA, en post som afgående udenrigspolitisk rådgiver Lars Gert Lose nu i stedet besætter.
Således blev posten som udenrigspolitisk rådgiver altså ledig, og Thornings valg er faldet på Michael Starbæk Christensen, der også har tidligere har arbejdet i Statsministeriet.
Dengang var det som rådgiver for Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) under klimatopmødet i 2009. Klimasporet i hans karriere sendte ham videre til Bruxelles med Connie Hedegaard, men inden hendes femårige kommissærtid udløb, blev Starbæk hentet hjem igen – denne gang af Villy Søvndal, der dengang havde nøglerne til Udenrigsministeriet.
Her har han set flere ministre komme og gå – men nu er turen altså kommet til, at han selv rykker videre.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- SVM slog rekord med 25 ministre: Se størrelsen på alle regeringer siden 1945



























