
Da Henrik Studsgaard er blevet ansat i Esbjerg Kommune, kan undersøgelsen af den tidligere departementschef i Miljøministeriets rolle i minksagen ikke fortsætte.
Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
Henrik Studsgaard starter i det nye år som direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune og er derfor ikke længere ansat i staten.
"Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan oplyse, at den tjenstlige undersøgelse ikke kan fortsætte, når Henrik Studsgaard ikke længere er ansat i statens tjeneste. Det følger af almindelige tjenestemandsretlige regler," skriver styrelsen i en mail til Ritzau.
Henrik Studsgaard har siden august været fritaget for tjeneste som departementschef i Miljøministeriet. Det skyldes hans fremtrædende rolle i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark, som blev truffet af regeringen i november 2020.
I den forbindelse vurderede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter rådslagning fra Kammeradvokaten, at Henrik Studsgaard har begået en forseelse af en sådan grovhed, at der kunne være tale om, at han skulle idømmes en strengere sanktion end de øvrige embedsmænd.
Henrik Studsgaard blev af Minkkommisionen kritiseret for ikke at rejse spørgsmålet om lovhjemmel bag regeringens beslutning om at aflive alle minkene, selv om han godt vidste, at den manglede.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Tænketank: Vi skal væk fra Trump og Xi Jinping. En ny regering skal investere massivt i europæisk AI
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"







































