Ungdomspolitikere: Vi har brug for en demokratisk og fair forfatningsdomstol

I den seneste uge blev et af danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige og turbulente politiske kapitler afsluttet, da der faldt dom i rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Men det havde slet ikke behøvet at blive så turbulent, hvis vi havde haft de rigtige værktøjer i værktøjskassen - og sådan et, er en rigsret tydeligvis ikke.

Sager og forløb som det netop overståede, er i stedet tydeligt bevis på, at Danmark har brug for et redskab, der på ordentlig vis kan kontrollere, hvorvidt en lov eller praksis strider imod grundloven eller internationale konventioner:

Danmark har nemlig brug for en forfatningsdomstol.

Rigsretten er som institution forældet og stridende imod demokratiske retsprincipper, som blandt andet tilskriver dommere fuldstændig uafhængighed og neutralitet.

Emil Nørrevang og Tobias Lawaetz
Medlem, Politisk Udvalg, Venstres Ungdom og ordfører for kultur, ret og ligestilling, Radikal Ungdom

Rigsretten er forældet og strider mod demokratiske principper

Forud for Støjbergs domsafsigelse har debatten været præget af polarisering og splittelse – nogle har ment, at Støjberg skulle dømmes, andre, at hun ikke skulle, og lige så mange har efter dommens afsigelse haft en holdning til strafudmålingen.

Lige netop dette understreger i vores øjne et større, og mere komplekst samfundsproblem. I virkeligheden bør vi slet ikke forholde os til dette, men kommer nemt til det, når en juridisk proces bliver en politisk diskussion. I stedet bør vi forholde os til, hvorvidt måden vi behandler sager som Støjbergs overhovedet er den optimale, og om vi i stedet bør finde en anden løsning, som i højere grad tilgodeser retsstaten og retssikkerheden.

Rigsretten er som institution forældet og stridende imod demokratiske retsprincipper, som blandt andet tilskriver dommere fuldstændig uafhængighed og neutralitet. Helt grundlæggende gør det sig nemlig gældende i en retsstat, at dommerne er upartiske og neutrale. Hvorfor skal det så ikke være tilfældet i Rigsretten, hvor 15 ud af de som udgangspunkt 30 dommere er politisk udpegede?

Det er et problem, at man ikke bliver dømt af saglige, upartiske og neutrale dommere, men i stedet af dommere udpeget af Folketingets partier, som i rigsrettens tilfælde også er anklager.

En forfatningsdomstol vil tilgodese retsstaten

Det er en påstand, som bakkes op af flere eksperter, heriblandt professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, som i Dagbladet Information påpeger, at "det er i sig selv lidt af en anomali i en retsstat, at politikere er sat til at rejse tiltale og udpege dommere til en domstol, der skal afgøre, hvorvidt en minister har tilsidesat grundloven, lovgivningen eller andre embedsnormer.”

Derudover er rigsretten som institution for omstændig at sætte i værk, da den kræver et flertal i folketinget at igangsætte - men det skal aldrig være et politisk flertal, der afgør, om man skal straffes for sine forbrydelser.

Emil Nørrevang og Tobias Lawaetz
Medlem, Politisk Udvalg, Venstres Ungdom og ordfører for kultur, ret og ligestilling, Radikal Ungdom

Derudover er rigsretten som institution for omstændig at sætte i værk, da den kræver et flertal i folketinget at igangsætte - men det skal aldrig være et politisk flertal, der afgør, om man skal straffes for sine forbrydelser. Det skal i stedet være en domstol, såsom det også er gældende for alle andre dele af befolkningen.

Det er netop fordelen ved en forfatningsdomstol, som man eksempelvis har det i Tyskland og andre lignende europæiske lande, der fører tilsyn med regeringen og sikrer, at Grundloven og de internationale konventioner overholdes - uagtet hvilket parti der end skulle sidde på statsministerposten, og at ministre i tilfælde af lovbrud retsforfølges.

I modsætning til den nuværende konstellation med Rigsretten, ville en forfatningsdomstol tilgodese retsstaten og sikre reel lighed for loven. Også for politikere. Og det mener vi bestemt tiden er moden til.