Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Rohden
Chris Bjerknæs

Ungdomspolitikere stifter forening med kritisk syn på Kina

7. februar 2020 kl. 08.43

Den radikale ungdomspolitiker Thomas Rohden er gået i front med at stifte Dansk Kina-Kritisk Selskab, der 6. februar afholdt sin første generalforsamling. Her blev han valgt som formand for den nystiftede forening. 

Årsagen til stiftelsen er ifølge Thomas Rohden det, han opfatter som Kinas stigende indflydelse på Danmark

"Jeg er personligt utroligt frustreret over situationen i Kina, men også situationen i verden, hvor kineserne hele tiden prøver at indføre censur og kontrollere andre lande, hvis noget går imod Kinas interesse. En verden, der er styret af kinesiske interesser, er en ufri verden", siger Thomas Rohden til Altinget.

Foreningen har til formål at bekæmpe Folkerepublikken Kinas stigende indflydelse i Danmark samt at formidle viden om Folkerepublikken Kinas krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati. 

Dansk Kina-Kritisk Selskab er en sammenslutning af politisk aktive, hvor bærende kræfter fra SFU, RU, DFU, LAU og KU har været med til at sætte det i gang. 

"Kina er blevet mere dominerende og presser på på alle mulige leder og kanter. Det ønsker jeg at få sat en stopper for og vil gerne være med til at oplyse danskerne om," udtalte DFU-formand Chris Bjerknæs til Jyllands-Posten.

Den nye bestyrelsen har alle rødder i ungdomspolitik, men ifølge den nye formand var støtten til den stiftende generalforsamling bredt repræsenteret i både alder og det politiske spektrum.

"Vi kommer blandt andet til at arbejde som meningsdannerorganisation. Vi vil lave konferencer, events og demonstrationer, så vi kommer primært til at arbejde i den offentlige debat", fortæller den nyindsatte formand, Thomas Rohden.

Valgt til bestyrelse er: 
Formand: Thomas Rohden  

Næstformand: Malene Møller Hall

Bestyrelse: Henrik Fladeland Futtrup, David Johannes Treschow Ellebye, Kasper Jensen, Tobias Weische,  Martin Holmgaard og Jonas Häbel Beck.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026