Klimarådet: Sådan bør klimaloven skrues sammen

DOKUMENTATION: Klimarådet skal med regeringens egne ord være med til at afgøre, hvilke "reduktionsmål" og "virkemidler" der skal tages i brug i den nye, ambitiøse klimalov. Her er deres anbefalinger. 

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, vurderer, at regeringen med sine klimamålsætninger leverer "en rimelig indsats".
Klimarådets formand, Peter Møllgaard, vurderer, at regeringen med sine klimamålsætninger leverer "en rimelig indsats". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark bør ikke opnå sine klimamålsætninger ved at annullere CO2-kvoter, og biomasse skal ikke per automatik regnes som CO2-neutral.

Sådan lyder et par af anbefalingerne fra Klimarådet til den nye klimalov, som ventes at falde på plads inden jul.

I analysen vurderer Klimarådet også, at regeringens målsætninger ser ud til at være ”i rimelig overensstemmelse” med Paris-aftalens temperaturmål på 1,5 grader.

"Dog er der ikke grundlag for at hævde, at Danmark leverer mere end den rimelige andel af reduktioner, og der kan være grundlag for at levere en yderligere indsats," siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard i en pressemeddelelse. 

Fakta
Om Klimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan Danmark på den bedste og billigste måde gennemfører omstillingen til et klimaneutralt samfund i 2050.

Rådet er nedsat som følge af klimaloven fra 2014, hvori der står, at Klimarådet skal:

1. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser
2. analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner
3. udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje
4. bidrage til den offentlige debat.  Klimarådet skal i fornødent omfang i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.


Kilde: klimaraadet.dk

Foruden de nationale reduktioner bør kommende regeringer ifølge Klimarådet dog også tage et ansvar for Danmarks udledninger globalt.

”På en række områder er det oplagt, at Danmark bidrager med en indsats, der adresserer de globale udledninger, der ikke finder sted inden for Danmarks grænser,” skriver rådet.

For nylig pegede Det Miljøøkonomiske Råd på, at et stop for olieudvindingen i Nordsøen kan vise sig at være et "godt instrument at have ved hånden", hvis man også har ambitioner om at reducere Danmarks globale klimaaftryk. 

Og det er altså nu det, som Klimarådet anbefaler regeringen at se nærmere på. I analysen nævner rådet også olieproduktionen i Nordsøen som et tiltag, der kan reducere Danmarks globale udledninger. 

Herunder følger et overblik over Klimarådets anbefalinger til den nye klimalov.

Om indenlandske drivhusgasreduktioner
Ifølge Klimarådet bør den nye klimalov splittes op i to dele: en del, der fokuserer på CO2-reduktionerne i Danmark, og en del, der har fokus på at reducere udledninger globalt.

Den første del udgøres af tre delelementer, som ifølge rådet bør ”spille tæt sammen”.

1. Fastsættelse af mål

  • Der bør skrives et 2030-mål på 70 procents reduktion i forhold til 1990 og et mål om nettoudledninger senest i 2050 ind i klimaloven.
  • Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont. Disse mål fastsættes politisk blandt andet på baggrund af udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling. De tiårige mål bør ikke skrives ind i loven for at undgå unødige lovrevisioner.
  • I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.
  • Målene bør formuleres som punktmål i forhold til udledningerne i 1990, som de er defineret af FN, altså de såkaldte basisårsudledninger.
  • Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og bør derfor ikke opfyldes via eksempelvis kvoteannulleringer. Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder. Såfremt FN’s opgørelsesmetode ikke kan garantere, at der er overensstemmelse mellem opgørelsen af drivhusgasudledninger og reelle drivhusgasudledninger, så bør man tilpasse opgørelsesmetoden. Dette kan for eksempel være tilfældet med biomasse: Hvis den ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtig, så bør den heller ikke regnes som CO2-neutral i målopfyldelsen.

2. Udarbejdelse af klimaplaner

  • Regeringen bør forpligtes til hvert femte år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det tiårige klimamål nås.
  • En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag inden for hver sektor samt indikatorer for udviklingen inden for hver sektor. Sektorstrategierne skal integreres og tænkes sammen, eftersom udfordringerne i en sektor godt kan løses via tiltag i en anden sektor.
  • Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.

3. Monitorering af indsatsen

  • Hvert år skal der laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
  • Såfremt den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke forventes at opfylde det tiårige delmål, bør regeringen laves en opdateret klimaplan med yderligere initiativer, der gør det sandsynligt, at målet nås.
  • Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig faglig instans.
  • Alle relevante lovforslag bør konsekvensberegnes for klimaeffekter.

Læs også

Om udenlandske drivhusgasreduktioner
Denne del af klimaloven bør ifølge Klimarådet indeholde rammerne for en strategi, der søger at reducere de globale udledninger af drivhusgasser. Både via indenlandske tiltag og tiltag i udlandet.

Denne strategi bør ifølge rådet have en ”klar proces for opfølgning”, sådan at de forskellige tiltag har den ønskede effekt.

Klimarådet fremhæver følgende eksempler på elementer, der kan indgå i en global strategi.

  • Internationalt diplomati
  • Større grønne projekter og investeringer i udlandet
  • Reducere forbrug af varer, der har et stort klimaaftryk uden for Danmarks grænser
  • Udvikle grønne teknologier og udbrede disse til andre lande
  • Reducere udledningerne i de sektorer, der ikke er med i målopfyldelsen
  • Forholde sig til effekterne af fossilproduktion i Nordsøen
  • Øge den internationale klimabistand
  • Eksportere grøn energi.

Læs hele Klimarådets analyse her.

Dokumentation

Det står der i forståelsespapiret:

I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:

"En ny regering vil: ...

Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.

2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.

3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."

Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'


Omtalte personer

Peter Møllgaard

Dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, formand, Klimarådet, professor
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (EUI Firenze 1993)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion