Hofor: Nye tal sår tvivl om regeringens energispare-konklusioner

DEBAT: Ny data sår tvivl om det, vi tidligere har troet, vi vidste om energieffektivitet i bygninger, og rejser spørgsmålet, om Folketinget risikerer at se bort fra energispareindsatsen på forkerte præmisser, skriver Gorm Elikofer.

Af Gorm Elikofer
Koncernkundechef hos forsyningsselskabet Hofor

Bid godt mærke i følgende to tal: 30 og 60.

De udtrykker en vigtig forskel mellem virkeligheden, som vi måler den i København, og den som findes i analyserne, som landets energipolitikere har liggende foran sig på bordet, når de for tiden forhandler om at fastholde eller droppe energispareordningen.

Alarmerende data
Hos Hofor har vi i de senere år samlet stadig flere data ind om energiforbruget i de store ejendomme, som vi leverer fjernvarme til.

Jo flere data, desto klogere bliver vi, og desto tydeligere kan vi se, at der er noget, der slet ikke stemmer overens med den opfattelse, vi ellers generelt har her i Danmark omkring opvarmning i store ejendomme.

Et billede, som i høj grad er funderet i analyser fra Statens Byggeforskningsinstitut og i den generelle tiltro, vi har til effekten af energikravene i vores bygningsreglement.

Det, vi ser, er et væsentligt mindre forbrug af varme i de større, ældre ejendomme fra før 1960 i forhold til SBi-tallene – faktisk så meget som 30 procent i gennemsnit.

Dette segment udgør mere end halvdelen af fjernvarmeforbruget i København. Samtidig ser vi – også alarmerende – at der i nye ejendomme er et merforbrug i forhold til Bygningsreglementet (BR2015) på hele 60 procent i gennemsnit.

Det er vigtigt her at understrege, at vi kun har viden fra København, men der er omvendt grund til at antage, at den tendens, vi ser i vores område, også gør sig gældende i landets øvrige storbyer, og at udfordringen altså er landsdækkende.

Er Folketingets tal forkerte?
Politikerne sidder i disse dage ved forhandlingsbordet og skal blandt andet beslutte, om der fortsat skal arbejdes systematisk med energisbesparelser i andre sektorer end industrien.   

Flere, inklusive regeringen, har på det seneste givet udtryk for, at de ønsker at nedprioritere indsatsen for energibesparelser i ejendomme, og de Konservatives energiordfører, Mette Abildgaard, lod blandt andet her hos Altinget forstå, at:

Analyser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at en efterlevelse af det nuværende bygningsreglement vil give en reduktion af energiforbruget i bygningsmassen på 33 procent i 2050.

Det kunne unægtelig se ud, som om man er ved at lave energipolitik baseret på tal, der afviger væsentligt fra virkeligheden. 

Og umiddelbart er det vores vurdering, at det vil være ganske vanskeligt at spare de 33 procent i ejendomme, som allerede bruger 30 procent mindre, end SBI-tallene tilsiger.

Altså skal der en særlig indsats til for at komme i mål med denne besparelse, hvis vi 'bare' skal medtage den i vores energispareramme. Ligeledes vil den faktiske mængde være mindre.

For at sige det med procenttal, så giver 33 procent af et 30 procent mindre tal jo 30 procent færre sparede kWh i faktiske tal.

Spar på de fælles ressourcer
Der er med rette ført megen kritik mod den hidtidige energispareordning, og ingen kan vist være i tvivl om, at det er nødvendigt at tænke nyt.

Men spørgsmålet er dog, om tiden er inde til helt at stoppe det systematiske arbejde med at få danskerne til at spare på deres energi.

I København gør vi i disse år flere ting for at gøre vores fjernvarme klimavenlig. For eksempel bygger vi en ny kraftværksblok drevet på bæredygtig biomasse, og vi udskifter vores dampdrevne fjernvarmenet med et mere ressourceeffektiv, vandbåret net.

Det bringer os langt tættere på målet om en CO2-neutral fjernvarme i København i 2025.

Vi mener dog ikke, at indsatsen bør stoppe dér. For os at se gælder det fortsat om at spare mest muligt på varmen og dermed på vores fælles ressourcer – også selv om det i stigende grad er af den klimavenlige slags.

Det gør det i øvrigt enklere at realisere omstillingen, hvis vi skal levere lidt mindre energi.

De senere års erfaringer viser os, at det i den grad giver pote at sætte fokus på intelligent energistyring hos kunderne og hjælpe dem med – gennem ændret adfærd – at spare energi og penge.

Resultaternes sprog
Som sagt arbejder vi stadig mere systematisk med kunderne omkring data, styring, benchmark, alarmer og rapportering.

Kunderne er ikke længere bare kunder. De er blevet samarbejdspartnere for os. Det samme er rådgivere, leverandører og VVS'ere.

Nøgleordene her er fælles læring. Og resultaterne taler deres eget sprog: gennemsnitlige besparelser på varmeforbruget og dermed også på pengepungen på omkring ti procent.

De ti procent er i øvrigt ikke blot i én type ejendomme eller i én type områder.

Vores erfaring er nemlig, at selv når du har isoleret loftet og skiftet til termoruder, så kan du stadig gennem adfærdsændringer og optimering af dit varmeanlæg hente mange kilowatt-timer, uanset ny eller gammel bygning.

I alt er vores vurdering, at de store ejendomme i København kan nå op på at spare omkring 400.000 MWh svarende til cirka 265 millioner kroner ved at lære at arbejde med intelligent energistyring. Årligt, vel at mærke.

Med et merforbrug på op til 60 procent i nye byggerier mener vi, at det er endnu mere afgørende, at vi fortsætter det målrettede energisparearbejde i samarbejde med kunder, boligejere, rådgivere, VVS'ere etc.

Vores arbejde er i øvrigt medvirkende til, at vi i Danmark får udviklet nye teknologier inden for området intelligente, energieffektive bygninger. Teknologier, der kan skabe mere eksport og flere arbejdspladser.

Elektrificering risikerer at fejle
Der tales i disse år meget om elektrificering af varmesektoren. Ikke mindst blandt de energipolitikere, der for tiden forhandler energiaftale.

Og med den stigende mængde sol- og vindenergi er der for os at se heller ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal gå.

Når vi snakker om et effektivt varmesystem med elektrificering, er det meget vigtigt at betragte hele varmesystemet med produktion, distribution og kunder som ét samlet system – ikke som separate enheder.

Der er et vigtigt samspil, når vi skal gøre det effektivt, billigt og grønt.

En væsentlig forudsætning for en omkostningseffektiv elektrificering er, at virkningsgraderne, og dermed økonomien i de elektriske varmepumper, er god. Det bliver de kun, hvis de ejendomme, som anvender fjernvarmen, er veldrevne og i tilstrækkelig grad udnytter den energi, der sendes frem til dem via fjernvarmevandet (med andre ord: at deres afkøling er god).

Vi ser det selv i helt nye ejendomme, hvor afkølingen ligger væsentligt dårligere end det, der skal til for at sikre god økonomi i elektrificering.

Vores erfaringer fra arbejdet med at overvåge disse ejendomme og rådgive dem er, at det dels skyldes forkert dimensionering af vitale dele af varmeanlægget, dels manglende viden hos de folk, som skal drive anlæggene, og endelig en grundlæggende forståelse for, at produktion, net og kundeanlæg udgør ét samlet system, som skal hænge sammen for at være effektivt.

Dén pointe er afgørende at få med, når vi taler om at integrere en masse varmepumper i vores fjernvarmesystem.

Er varmeanlægget dårligt drevet, så vil energiudnyttelsen af en varmepumpe på el blive ringe, og dermed er fordelen ved øget elektrificering af varmesystemet pludselig stærkt forringet.

Data er vejen frem, men ikke nok i sig selv
Der er altså god ræson i at fastholde en særlig indsats omkring energibesparelser i boliger og kontorer.

Nøjes vi med en fokuseret indsats inden for industrien, går vi glip af et meget stort besparelsespotentiale, og vi risikerer tilmed at få skabt store udfordringer for den kommende elektrificering af fjernvarmen.

Vores erfaring er, at gode data er vejen til endnu flere dokumenterede besparelser, så vores anbefaling er, at fokus fra politisk side bliver på øget brug af data.

Data er dog i sig selv intet værd, men de er hele forudsætningen for læring, rådgivning, undervisning, teknologiudvikling og samarbejde med kunderne og leverandørerne.

Alt det, der giver motivation og handling.

Vi ved, det virker, og at det ikke kommer af sig selv.

Forrige artikel Dansk Energi: Energibranchen tager cybertruslen alvorligt Dansk Energi: Energibranchen tager cybertruslen alvorligt Næste artikel Debat: Bornholm kan fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland Debat: Bornholm kan fastholde Danmark som energiteknologisk pionerland
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.