NEPCon: TV 2 fordrejer diskussion om biomasse

Af Peter Feilberg
Direktør for miljø- og skovcertificerings-organisationen NEPCon

TV 2 og TV 2 News har i den forgangne uge haft en lang række indslag om oprindelsen af den biomasse, der har erstattet kul i mange danske kraftvarmeværker. Illustrationer har vist, hvordan skove fældes og laves til biomasse for at ende i værkernes kedler.

Optagelser fra hovedsageligt Estland viste, hvordan en stor skovningsmaskine fældede skov i strid med EU-regler, og hvordan områder ikke gentilplantes. TV 2 interviewede også eksperter, der kunne fortælle, at det tager mange år, inden nye skove gror op og opsuger den CO₂, som udledes ved afbrændingen.

Ord som "svindel", "sminkede regnskaber" og "snyder på vægten" er blevet brugt om anvendelsen af biomasse til den danske grønne omstilling. Men er det nu så slemt? 

Biomasse er ikke bare biomasse. Der er god biomasse og mindre god biomasse – og sågar dårlig biomasse.  

Alle kan vel være enige om, at det ikke er godt at bruge biomasse, hvis det bidrager til skov- og naturødelæggelse, hvis skovningen ikke overholder nationale og internationale regler, og hvis skovejeren ikke sørger for, at ny skov gror op efter skovning.  

TV 2's dækning tager udgangspunkt i en antagelse om, at den danske energisektor bruger den værste biomasse, der kan opdrives. Heldigvis er det ikke tilfældet.

Peter Feilberg
Direktør for Nepcon

Omvendt kan de fleste vel også være enige om, at det er en god idé at bruge restprodukter fra træindustrien og restprodukter fra bæredygtigt forvaltede skove til biomasse.

LÆS OGSÅ: TV 2 svarer på NEPCons kritik

Biomasse kommer af restprodukter
TV 2's dækning tager udgangspunkt i en antagelse om, at den danske energisektor bruger den værste biomasse, der kan opdrives. Heldigvis er det ikke tilfældet. 

Tal, som NEPCon har analyseret, viser, at en stor del af biomassen kommer fra restprodukter fra træindustrien og ikke direkte fra skovene. TV 2's dækning bygger dermed på en helt forkert antagelse.

Vi har i NEPCon analyseret data fra 76 producenter af træpiller i 11 forskellige lande, der i 2018 i alt producerede 4,5 millioner tons biomasse. Disse producenter leverer en stor del af den biomasse, der anvendes af de danske kraftvarmeværker.

Tallene viser, at producenterne helt overvejende bruger restprodukter som savsmuld og flis fra savværker og andre træindustrier til produktionen. Faktisk udgør denne type restprodukt fra industrien hele 61 procent af det materiale, de 76 producenter bruger til fremstilling af træpiller.  

Når runde træstammer skæres op på et savværk, bliver omkring halvdelen af volumenet normalt til brædder og lignende, mens den anden halvdel bliver til savsmuld, flis og andre restprodukter. Det er disse restprodukter, som bliver anvendt til træpiller.

De resterende 39 procent af træpiller fremstilles fra træ, der kommer direkte fra skove blandt andet i form af tyndingstræ, grene, trætoppe og træstammer. Når træer fældes, vil de forskellige dele af træerne kunne bruges til forskellige produkter, alt efter kvalitet og dimension. De mindste dimensioner, og dårligste kvaliteter, grene og trætoppe bruges til biomasse, og biomassen er altså ofte et restprodukt af det, der ikke kan sælges til mere værdifulde formål.

En skovejer vil altid forsøge at sælge træ til højeste pris, og markedet vil regulere, hvad der går til biomasse, og hvad der går til andre formål. Prisen på træ til biomasse er normalt langt lavere end prisen på træ til savværker. 

TV 2 viste, hvordan en kæmpe skovningsmaskine fældede store træer i en skov i Estland som illustration af, hvordan træer fældes og anvendes til biomasse i Danmark. Dette giver et totalt forvrænget billede af virkeligheden.

Disse store træer bliver sendt til træindustrienerne, og kun grene, trætoppe og små dimensioner kunne blive sent til biomasseproduktion. Fra det aktuelle skovningsområde, som TV 2 viste igen og igen, blev der faktisk slet ikke blevet sendt noget træ til biomasseproduktion.

Estland genplanter faktisk
TV 2 News kunne også afsløre, at der er store problemer med genplantning efter skovning i Estland. Det skulle ifølge TV 2 News gøre den danske biomasse væsentlig mindre klimavenlig. Igen skyder TV 2 helt forkert.

I Estland skal hugstområder være forynget senest fem år efter skovning, enten ved plantning eller ved naturlig foryngelse. I mange skovområder i Estland kommer den naturlige foryngelse meget hurtigt efter skovning fra småplanter, der allerede findes på arealet eller fra frø i skovbunden.  

Plantning er dog stadig meget almindelig. Skovejere kan få tilskud af staten til at plante efter skovning, og der er derfor en god økonomisk grund til at plante. I 2018 blev der plantet over 30 millioner træer i Estland. 

Myndighederne foretager kontrol af, at skovede områder forynges, som loven foreskriver. Deres tal fra 7.863 kontrolbesøg i 2018 viser, at 95 procent af de skovede arealer forynges, som loven foreskriver, mens der var problemer på de sidste 5 procent. Myndighederne sender påbud til skovejerne, når de finder områder, der ikke er forynget i henhold til reglerne.   

TV 2 fortsætter deres dækning med billeder af nogle svampe i selv samme områder, som TV 2 viser fældning af træer fra. Seerne får fortalt, at fældningen overtræder EU-regler på grund af forekomsten af disse svampe. 

Problemet er bare, at der slet ikke findes sådanne magiske svampe, hvis tilstedeværelse automatisk gør skovning ulovlig. Svampe kan bruges som en indikation på, at et skovområde har høje naturværdier, og på, at det kan være uforstyrret af menneskelige påvirkninger.  

Det pågældende skovområde er dog langtfra uforstyrret natur. TV 2 har omhyggeligt undgået at vise, at skovningen foregår klos op og ned af en hovedvej mellem Estlands hovedstad Tallinn og Moskva. Desuden kan man se mange halvrådne træstød på arealet, som viser, at der har været skovet i samme område 10-15 år tidligere. De estiske myndigheder havde da også udstedt en skovningstilladelse til skovejeren, så skovning på arealet er lovlig i henhold til lovgivningen.