Om  
Simon Kollerup
Michael Dithmer
Birthe Larsen

Simon Kollerup nedsætter længe ventet arbejdsgruppe

Der er nu blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med input vedrørende økonomisk kompensation til virksomheder ved tilfælde af fremtidig nedlukning. Det blev besluttet for over et halvt år siden, at arbejdsgruppen skulle nedsættes og nu er første møde afholdt.

Det første møde er nu afholdt med den arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til økonomisk kompensation ved fremtidige epidemier.
Det første møde er nu afholdt med den arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til økonomisk kompensation ved fremtidige epidemier.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der er nu afholdt første møde hos den længe ventede arbejdsgruppe, som har til formål at komme med input til kompensation ved smittereducerende indgreb i tilfælde af fremtidige epidemier.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Det blev besluttet kort før jul i forbindelse med epidemiloven, at arbejdsgruppen skulle nedsættes. Flere blå ordførere og stemmer fra erhvervslivet har i en artikel fra Berlingske udtrykt frustration over den lange ventetid på arbejdsgruppen, der først er blevet nedsat et halvt år efter.

Arbejdsgruppens opgave er at udarbejde en række principper for kompensation og likviditetsstøtte, som tilgodeser virksomheder og lønmodtagere, der kan blive berørt af smittereducerende indgreb. Samtidig skal disse principper tage hensyn til samfundsøkonomien og minimere risikoen for, at denne går i stå.

"Det er vigtigt, at vi bruger de erfaringer, som vi har fået under corona-krisen til at forberede os på eventuelle fremtidige epidemier. Derfor er jeg glad for, at arbejdsgruppen er kommet i gang, så vi kan få skabt nogle rammer, hvis vi står i en lignende situation igen," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup i pressemeddelelsen.

I arbejdsgruppen sidder:

  • Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet (formand)
  • Jørgen Elmeskov, tidligere rigsstatistiker, tidligere vicecheføkonom i OECD & næstformand i Klimarådet
  • Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS
  • Yvette Lind, lektor i jura ved CBS
  • Martin Ulrik Jensen, afdelingschef i Finansministeriet
  • Michael Skaarup, afdelingschef i Skatteministeriet

Der skal falde en afrapportering fra arbejdsgruppen inden slutningen af 2021.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Michael Dithmer

Departementschef, Erhvervsministeriet, næstformand for Nationalbanken
cand.polit. (Københavns Uni. 1984)

Birthe Larsen

Lektor, ph.d, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

0:000:00