Borgmester i Hedensted: Få kommuner scorer kassen, mens resten betaler prisen – vi har brug for en ny udligning af selskabsskatten

Konsekvensen er klar: Vi investerer i erhvervsudvikling og gode rammebetingelser, men de økonomiske gevinster tilfalder i et stort omfang andre kommuner.

Og helt galt går det, fordi vi også modregnes i bloktilskud, når enkelte andre kommuner har meget store indtægter på selskabsskatten. Sådan fungerer systemet nemlig i dag.  

Et spørgsmål om retfærdighed

Derfor er det relevant at stille et helt grundlæggende spørgsmål: Hvem skaber egentlig grundlaget for selskabsskatten? Svaret er, at det gør vi alle sammen.

Virksomhederne lever ikke i et vakuum.

Det er ikke rimeligt, at gevinsterne i dag koncentreres i få kommuner, mens resten skal bidrage uden at få noget igen. Og derfor må klare sig for mindre.

Ole Vind
Borgmester, Hedensted Kommune

De er afhængige af velfungerende skoler, gode dagtilbud, infrastruktur, kulturtilbud og tryghed – også uden for kommunegrænserne for, hvor de er registreret.

Det er også her – i andre kommuner – meget af den nødvendige arbejdskraft ofte bor.

Derfor bidrager kommunerne uden de største virksomheder også til at levere den hverdag og velfærd, som gør det muligt at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der skal til.

Derfor er det ikke rimeligt, at gevinsterne i dag koncentreres i få kommuner, mens resten skal bidrage uden at få noget igen. Og derfor må klare sig for mindre.

Risikoen ved at lade stå til

Hvis vi lader forskellene vokse, risikerer vi et Danmark, hvor de rige kommuner bliver markant rigere, og de fattige tilsvarende fattigere.

Der er vi faktisk allerede i et vist omfang i dag. Det skaber en skævvridning mellem landsdele og forringer mulighederne for at levere kernevelfærd i mange kommuner og vil i sidste ende undergrave sammenhængskraften.

Kan vi som samfund leve med, at et barn i én kommune går i en nyrenoveret skole med de mest moderne hjælpemidler, mens barnet i nabokommunen må nøjes med utidssvarende, nedslidte rammer – alene fordi selskabsskatten tilfældigt falder det ene sted og ikke det andet? Det mener jeg ikke.

En ny model må bygge på fællesskab

Derfor skal den kommende model for selskabsskat bygge på tre grundprincipper:

• Retfærdighed: Alle kommuner skal have del i væksten, ikke kun de få, hvor hovedkontorerne ligger.
• Stabilitet: Indtægterne skal fordeles på en måde, der giver kommunerne forudsigelighed i økonomien.
• Incitament: Kommunerne skal fortsat anspores til at skabe erhvervsudvikling – men incitamentet må ikke være så skævt, at det alene belønner tilfældige adresser.

Jeg ved, det kræver politisk mod at ændre en ordning, hvor nogle kommuner i dag nyder godt af uforholdsmæssigt store indtægter. Men modet er nødvendigt. Ellers fortsætter vi med at skabe et Danmark med større og større økonomiske huller mellem kommunerne.

Det er ikke et spørgsmål om at tage fra nogen. Det er et spørgsmål om at fordele mere retfærdigt. Når vi alle bidrager til virksomhedernes rammer, skal vi også alle have gavn af gevinsterne.

Hvis vi tør ændre kurs, kan vi skabe et mere balanceret og et stærkere Danmark, hvor væksten ikke kun tilfalder de få, men kommer hele landet til gavn.