DI: Selskabsskat skal ikke udbetales til kommunerne. I stedet bør man belønne antallet af private arbejdspladser

Har overlevet sig selv

Ordningen har de senere år været udsat for en hel del kritik, ikke mindst fordi uventet høje selskabsskatteindtægter (som særligt kommer få kommuner til gode) samtidig fører til reduktioner af det generelle bloktilskud (til ugunst for alle andre).

Indtægterne er også meget ulige fordelt mellem kommunerne – selv efter udligning – og i øvrigt for de fleste kommuner nærmest umulige at budgettere med: Indtægten svinger simpelthen for meget fra år til år.

Som Niels Jørgen Mau Pedersen påpeger, vil det være relativt let at øge udligningen af selskabsskatteindtægten mellem kommunerne.

Men han anerkender selv problemet herved: Det er ikke gratis for kommunerne at have private virksomheder, ikke mindst fordi de ofte optager plads, der alternativt kunne bruges til boliger.

Samtidig reducerer deres tilstedeværelse nogle gange værdien af omkringliggende boligområder.

Derfor ser vi allerede i dag det problem, at mange kommuner kynisk vælger at satse på at være gode bopælskommuner – mens de overlader det til nabokommunerne at lægge jord til de arbejdspladser, der udgør indtægtsgrundlaget for de samme borgere.

Hvis alle landets kommuner optræder sådan, så får landets virksomheder stadig ringere vilkår for at vokse og tjene de penge, som vi alle i sidste ende lever af.

Derfor er det afgørende, at den kommende udligningsreform ikke svækker den enkelte kommunes tilskyndelse til også at være en erhvervskommune.

Og det bliver konsekvensen, hvis man øger udligningen af kommunernes selskabsskatteindtægt.

Freder det så den eksisterende selskabsskatteordning? Ikke hvis man spørger DI.

Meget af kritikken er relevant, og vi mener, at ordningen har overlevet sig selv. Vi anbefaler derfor, at den helt afskaffes, sådan at selskabsskatten fremover bliver en rent statslig indtægtskilde.

Jobpræmier er lettere at budgettere med

De 14 milliarder kroner, der årligt overføres til kommunerne via selskabsskatteordningen, bør i stedet finansiere en jobpræmie per privat arbejdsplads i kommunen.

Det er en meget mere direkte måde at belønne kommunerne for at skabe gode rammer for fastholdelsen og skabelsen af private arbejdspladser i kommunen.

En jobpræmie er også meget lettere at budgettere med. Både på det overordnede plan: Antallet af private arbejdspladser varierer meget mindre fra år til år, end selskabsskatten gør.

Og på det konkrete plan: Det bliver meget lettere for kommunalbestyrelsen at forudse den økonomiske konsekvens af at udvikle et nyt erhvervsområde eller omdanne et eksisterende erhvervsområde til boligområde.

Ovenikøbet er antallet af private arbejdspladser også meget mere jævnt fordelt ud over kommunekortet end selskabsskatteindtægterne er.

Pengene bliver således automatisk fordelt mere ligeligt mellem kommunerne, og det er unødvendigt at udligne indtægterne fra jobpræmien mellem kommunerne.

Derimod kan politikerne med fordel kaste et kritisk blik på den kommunale dækningsafgift på erhvervsejendomme: Det er en lokal ejendomsskat, kommunerne kan vælge at opkræve på erhvervsejendomme i tillæg til den ejendomsskat, som alle ejendomme betaler, uanset om de anvendes til erhverv eller bolig.

Privat jobskabelse

Hvor det for ti til 15 år siden var næsten halvdelen af landets 98 kommuner, der opkrævede denne særafgift på lokale virksomheder, så er det i dag under hver tredje.

Det tal vil falde yderligere de kommende år som følge af lokale beslutninger om at udfase dækningsafgiften, og afgiften har kurs mod nærmest kun at blive et hovedstadsfænomen.

Vi anbefaler, at der indføres en statslig afgift på 22 procent af den enkelte kommunes indtægt fra dækningsafgiften, svarende til selskabsskatten af den opkrævede afgift.

Jacob Bræstrup
Underdirektør, Dansk Industri

Indtægterne fra dækningsafgiften kører uden om det almindelige udligningssystem, og er heller ikke omfattet af nogen særskilt udligning.

Det er blevet kritiseret fra flere sider og kan da også umiddelbart undre.

Ikke mindst fordi faktum jo er, at når en kommune opkræver 100 kroner i dækningsafgift, så mister statskassen 22 kroner i selskabsskat: Opkrævningen har altså økonomiske konsekvenser for andre.

DI anbefaler derfor, at der indføres en statslig afgift på 22 procent af den enkelte kommunes indtægt fra dækningsafgiften, svarende til selskabsskatten af den opkrævede afgift.

Indtægten her fra (cirka 700 millioner kroner) bør gå ubeskåret til at hæve jobpræmien for på den måde yderligere at styrke kommunernes tilskyndelse til at understøtte den private jobskabelse i kommunen.