Projektchef emeritus i Vive: Ændringer i udligning af selskabsskat kan være simple

Kommunal udligning bliver ofte betragtet som et politisk vanskeligt område at håndtere.
Selve emnet kan forekomme kompliceret, og ændringer kan indebære risiko for kritik fra utilfredse kommuner.
Som jeg ser det, kan ændringer – og eventuelt styrkelse – af udligningen af kommunernes andel af selskabsskatten muligvis være forholdsvis tilgængeligt at drøfte.
Kritik ved ændringer kan dog utvivlsomt ikke undgås. Men dels er teknikken i en mulig forstærket udligning forholdsvis simpel, og dels er urimeligheden i det nuværende system, som jeg ser det, ret nem at få øje på.
Skævheden i systemet
Urimeligheden fremkommer ved, at der trods en 50 procents udligning i dag er meget store forskelle mellem kommunerne i indtægterne på dette område – og procentuelt langt større end for andre indtægter, herunder den kommunale indkomstskat.
Med økonomiaftalen for 2026 er regeringen og KL blevet enige om, at der skal udvikles en ny model for udligning af selskabsskat. Men hvordan skal en ny og mere retfærdig model se ud? Altinget Kommunal sætter emnet til debat.
Om temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv Line Villemann på lfv@altinget.dk.
Nogle kommuner modtager formentlig fem til ti gange flere indtægter per indbygger fra selskabsskatten end andre, selv efter udligning.
Desuden er forskellene blevet uddybet i takt med, at selskabsskatteprovenuet er vokset gennem årene.
Samtidig står et mindre antal store danske virksomheder for en stigende andel af den økonomiske aktivitet, hvilket også kan uddybe forskellene mellem kommunerne.
Da kommunerne efter gængs metode modregnes i bloktilskuddet ved en samlet årlig stigning i selskabsskatten på landsplan, kan alle kommuner i den situation opleve et fald i bloktilskuddet selv om deres selskabsskatteindkomst måske kun er beskeden.
Næppe teknisk svært at ændre
Den nuværende udligningsordning på området blev indført ved strukturreformen i 2007 og udligner 50 procent af forskellen mellem kommunernes selskabsskatteindkomst per indbygger og landsgennemsnittet.
Ordningen er ikke koblet sammen med det øvrige udligningssystem, hvor udligningsprocenten gennemgående er betydeligt højere.
En mere radikal løsning vil være helt at afskaffe kommunernes andel af selskabsskatten mod en tilsvarende forhøjelse af bloktilskuddet
Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef emeritus, Vive
Hvis der ønskes en forstærket udligning, er det forholdsvis simpelt at øge udligningen til for eksempel 75 procent eller 95 procent, som i højere grad end i dag svarer til det øvrige system.
En anden simpel metode til at mindske ulighederne er at nedsætte kommunernes andel af selskabsskatten.
Den er i dag 14,24 procent og blev faktisk reduceret en smule ved udligningsreformen fra 2020.
En mere radikal løsning vil være helt at afskaffe kommunernes andel af selskabsskatten mod en tilsvarende forhøjelse af bloktilskuddet, hvis selskabsskat til syvende og sidst vurderes som en uhensigtsmæssig kommunal skat.
I begge tilfælde er det forholdsvis simple ændringer i den kommunale finansiering, som heller ikke berører den kommunale autonomi da kommunerne som bekendt ikke har nogen selvstændig rolle i forhold til selskabsskatten.
Men hvad med nuancerne?
I en nærmere refleksion over problematikken kan anføres forskellige aspekter, som må tages i betragtning.
For det første kan udviklingen mod større selskabsindkomster og store overskud i de største selskaber vende i fremtiden.
Selskabsskatter er netop karakteriseret ved, at de kan være svingende over årene, hvilket i parentes bemærket kan gøre skatten mindre egnet som kommunal finansieringskilde.
Større ændringer i kommuners indtægter kan udløse betydelig kritik fra de enkelte kommuner, alene i kraft af, at de økonomiske vilkår ændres.
Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef emeritus, Vive
For det andet er det fremført, at der kan være omkostninger for kommuner ved at huse selskaber.
For eksempel vedrørende infrastruktur og vejvedligeholdelse, miljøudgifter, byggesagsbehandling, hvis udgifterne ikke dækkes af gebyrer med videre.
Denne problematik er kun sparsomt berørt i tidligere betænkninger, og der kan derfor være behov for at belyse disse omkostningsforhold nærmere.
For det tredje kan kommunernes andel af selskabsskatten ses som et instrument til at fremme kommunernes interesse i erhvervsudvikling.
Dette må dog gælde for alle kommuner, herunder også dem med en lille indtægt fra andelen af selskabsskat. Men en skærpet udligning kan muligvis i en vis forstand svække det økonomiske signal herfra.
Endelig er der det faktum, at større ændringer i kommuners indtægter kan udløse betydelig kritik fra de enkelte kommuner, alene i kraft af, at de økonomiske vilkår ændres.
Der kan ved en betydelig ændring af udligningsintensiteten, eller eventuelt en fuld afskaffelse af indtægtskilden, være tale om nominelt meget betydelige ændringsbeløb for de enkelte kommuner.
Det kan eventuelt begrunde overgangsordninger, som det skete ved den nuværende udligningsordnings indførelse i 2007.
Den kommende opgave
Ændret udligning af kommunernes andel af selskabsskat er ikke nævnt eksplicit i det nye kommissorium for det arbejde med udligning i Indenrigsministeriet, der skal foregå i den kommende tid.
Emnet er dog adresseret eksplicit i årets økonomiaftale mellem regeringen og KL. Det fremgår af 2026-aftalen, at der skal findes "mulige løsningsmodeller primo 2026, som skal have virkning fra 2027."
Der skal altså ses på spørgsmålet inden for en forholdsvis nær fremtid, hvilket måske indikerer, at ændringer på dette område ikke nødvendigvis kobles sammen med øvrige overvejelser om udligningssystemet.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024
















