Borgmester i Ishøj: Vi har brug for et opgør med det kommunale lotteri – nationaliser udligningen af selskabsskat

Alle tandhjul skal fungere

Ifører jeg mig konkurrencestatens briller, forstår jeg godt trangen til at lave incitamenter til, at kommunerne opfører sig erhvervsvenligt. Disse incitamenter findes imidlertid allerede.

Alle kommuner ønsker, at deres borgere er i beskæftigelse, hvorfor der skal være arbejdspladser og dermed virksomheder i nærområdet.

Borgere i beskæftigelse giver – foruden livskvalitet for den enkelte – skatteindtægter. Mangel på beskæftigelsesmuligheder giver omvendt større overførselsudgifter og fraflytning.

Der er behov for landbruget, så vi kan få mad på bordet. Der er behov for rengøringsfirmaer, taxiselskaber, maskinfabrikker, savværker med videre, selvom selskabsskatterne fra disse brancher er relativt beskedne.

Merete Amdisen
Borgmester, Ishøj Kommune

Desuden er erhvervsorganisationerne gennem årlige benchmark yderst dygtige til at rose og udskamme kommunerne for deres erhvervsvenlighed eller (relativ) mangel på samme.   

Selskabsskatterne er – med undtagelse af enkelte store familieejede virksomheder – i disse år koncentreret i få brancher (medicin, energi, finans).

Det har den utilsigtede effekt, at kommuner, som tiltrækker andre brancher, straffes i udligningssystemet.

Først skal disse kommuner tåle, at deres virksomheder betaler mindre i selskabsskat, og bagefter får de en "dummebøde", fordi de store selskabsskatter til kommuner med de mest profitable virksomheder betales af de øvrige kommuner via reduktion i balancetilskuddet.

Dette er stærkt uhensigtsmæssigt i en bredere samfundsmæssig forstand. For at vores samfund skal kunne hænge sammen, skal alle tandhjul fungere.

Der er behov for lokale håndværksvirksomheder, som kan give borgere og virksomheder tag over hovedet.

Der er behov for landbruget, så vi kan få mad på bordet. Der er behov for rengøringsfirmaer, taxiselskaber, maskinfabrikker, savværker med videre, selvom selskabsskatterne fra disse brancher er relativt beskedne.

Uden en mangfoldig underskov af virksomheder, som er afhængige af hinanden, ville Danmark aldrig være blevet en af verdens mest erhvervsvenlige nationer.

Afskaf udligningen

Jeg foreslår at afskaffe udligningen af selskabsskatter mellem kommuner og lade provenuet fordele via det almindelige bloktilskud.

Det vil bidrage væsentligt til, at kommunerne kan levere et mere ensartet serviceniveau. Samtidig vil det skabe større forudsigelighed og budgetsikkerhed i kommunerne.

Selskabsskatterne er meget konjunkturfølsomme, og virksomheder som Novo, Lego, Ørsted, og Mærsk opererer på globale markeder, som er følsomme overfor ulovlig kopiering, vilkårlige toldsatser og Trumps luner i det hele taget.

Forhold som intet har med kommunernes erhvervsvenlighed at gøre. Selskabsskatterne svinger fra år til år og skifter mellem brancher.

Det sætter sig i den kommunale budgetlægning som kortsigtet stop-go-politik, uanset om man er vinder eller taber i lotteriet et tilfældigt år.

Ingen ledig erhvervsjord i Ishøj

Har konkurrencestatens briller klistret sig uigenkaldelig fast på næseryggen, kan en modificeret udgave af Dansk Industris forslag til nyt udligningssystem for selskabsskatter overvejes.

Styrken ved forslaget er, at fordelingen af selskabsskatter afhænger af antallet af private arbejdspladser i den enkelte kommune uanset branche.

Svagheden er, at mængden af erhvervsjord er meget ulige fordelt.

For eksempel har vi i Ishøj nul kvadratmeter ledig erhvervsjord til trods for, at det meste af Ishøjs areal er åbent land og landbrugsjord.

Allerhelst håber vi på lov til at udlægge mere erhvervsjord, så vi kan skabe flere lokale arbejdspladser.

Merete Amdisen
Borgmester, Ishøj Kommune

På grund af statslige restriktioner i form af – grøn kile og transportkorridor – må vi ikke udvide vores erhvervsområder og ser jævnligt virksomheder med vækstbehov flytte fra kommunen.

Tilsvarende får vi henvendelser fra virksomheder, som gerne vil lokalisere sig i Ishøj, men som vi må skuffe, fordi vi ingen ledig erhvervsjord har.

Allerhelst håber vi på lov til at udlægge mere erhvervsjord, så vi kan skabe flere lokale arbejdspladser.

Hvis vi igen får afslag herpå, føles det ekstra uretfærdigt at blive straffet over udligningssystemet for selskabsskatter for "manglende erhvervsvenlighed" i Ishøj.

Så er det en ringe trøst, at Dansk Industris erhvervsbarometer placerer Ishøj blandt den øverste tredjedel af kommuner i erhvervsvenlighed.   

Jeg vil derfor opfordre DI til at komme med en modificeret model, som tager højde for kommunernes forskellige rammevilkår, herunder adgang til erhvervsjord.

Når en sådan er lavet, vil jeg genoverveje, om konkurrencestaten skal have en sidste chance, eller om tiden er kommet til at staten modtager alle selskabsskatterne, og de dermed udgår af den kommunale udligning. Pt. hælder jeg til det sidste.