Brian Mikkelsen lagde på, da Anders Fogh ringede for at spørge, om han ville være minister: "Det ville jeg simpelthen ikke afsløre på tv"

Året er 2001. Brian Mikkelsen sidder bag rattet i sin syvpersoners Ford Galaxy, pænt klædt på, omgivet af sin kone, sine fire børn og et par DR-journalister på bagsædet. Anders Fogh Rasmussen har netop vundet valget, og journalisterne fornemmer, at Brian Mikkelsen, der er medlem af Konservative, snart kan kalde sig minister. Derfor følger DR ham tæt.

Pludselig ringer telefonen. Brian Mikkelsen tager den på medhør uden at se, hvem der ringer.

“Hej, det er Anders,” lyder det i den anden ende.

“Jeg slukkede telefonen med det samme,” fortæller Brian Mikkelsen.

“For jeg vidste jo godt, at det var Anders Fogh, der ringede for formelt at spørge, om jeg ville være minister, inden jeg skulle ind til dronningen. Og det ville jeg simpelthen ikke afsløre på tv.”

Selvom Anders Fogh Rasmussen aldrig nåede formelt at stille spørgsmålet, endte Brian Mikkelsen alligevel med at sidde i hans VK-regering i syv år som den længst siddende kulturminister i et stræk. Han fortsatte siden som både justitsminister og erhvervsminister, indtil han i 2018 trådte ud af Folketinget for at blive direktør for Dansk Erhverv – en post, han fortsat bestrider i dag.

I Altingets podcast Ministertid fortæller Brian Mikkelsen om alle de år, hvor han var minister og en central figur i Konservative.

Han fortæller blandt andet, hvordan han trådte ind i Kulturministeriet som en “ung knøs” med en konfrontatorisk stil og en klar holdning: noget kultur er bedre end andet. Det blev tydeligt, da han nedsatte et udvalg af kulturpersonligheder, der skulle udvælge de mest betydningsfulde danske værker til den danske kanon.

Det satte ild til en debat om, hvorvidt der overhovedet var brug for en kanon, og Lars von Trier klippede blandt andet i direkte tv et dannebrogsflag i stykker i protest over at være optaget i kanonen.

Mens Brian Mikkelsen syntes, det var “smaddersjovt” at være kulturminister, ændrede tonen sig markant, da han blev udpeget som justitsminister. I afsnittet fortæller han, hvordan han til ministerrokaden fandt de mere alvorlige folder frem. Nu var han barske Brian.

Det blev han allerede klar over en lørdag aften – to dage efter, han havde fået posten som justitsminister – hvor han sad til middag med forskellige kulturfolk. Han havde fået lidt brunello-rødvin, da telefonen ringede. I røret var Jakob Scharf, PET-chefen, som fortalte, at én af hans mænd fra PET var død i en bombesprængning i Islamabad i Pakistan.

“Dér opdagede jeg, at dét var den rigtige verden,” siger han og fortsætter:

“Det er et dødsensalvorligt job, som selvfølgelig satte sit præg på mig og andre, der har haft det. Jeg føler nærmest, at jeg har en klub med de andre justitsministre. Nu var jeg tilfældigvis sammen med Nick Hækkerup i går aftes, der også er tidligere justitsminister. Man nikker lige til hinanden og tænker: okay, vi har været igennem noget.”

I podcasten kommer han også ind på, at den voldsomme nedgang for Konservative i slutningen af VK-regeringen fik ham til at overveje, om han skulle stoppe i dansk politik.

“Jeg fik tilbuddet om at blive direktør for en fond, og der var jeg meget, meget, meget tæt på at sige ja til. Men så tænkte jeg: 'Det må fandme være løgn, nu må jeg simpelthen blive og kæmpe,” lyder det.

Han kommenterer også på et tidligere citat fra VLAK-regeringen, hvor Konservative gik frem, og han sagde: “Når jeg står splitternøgen ude i badet efter spinning, klasker folk mig næsten altid i numsen og siger, hvor går det godt.”

I podcasten afslører han, om det rent faktisk skete.

Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsminister

Gæst: Brian Mikkelsen, topchef for Dansk Erhverv. Tidligere konservativ kulturminister 2001–2008, justitsminister 2008–2010 og økonomi- og erhvervsminister 2010–2011 – alle tre gange i VK-regeringerne under først Anders Fogh Rasmussen og senere Lars Løkke Rasmussen. Han var igen erhvervsminister 2016–2018 i Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.