
De store projekter i byggebranchen bliver mere komplekse og omfattende. Derfor har rådgivningsvirksomheden Cowi valgt at oprette en ny stilling som teknisk direktør i divisionen for ’Bygninger og Industri’. Og manden, der skal udfylde den rolle, er Niels Treldal.
Det oplyser Cowi i en pressemeddelelse.
”Niels bliver en nøglefigur i at fastholde den faglige kvalitet og yderligere styrke projekteksekveringen i en kompleks byggesektor,” siger Thomas Solgaard Sørensen, divisionsdirektør for ’Bygninger og Industri’ i Cowi.
Selvom det er et nyt job, Niels Treldal skal finde sig til rette i, ved han allerede, hvor kaffemaskinen står. Han kommer nemlig fra en stilling som digital direktør i samme afdeling.
I sin tidligere rolle har Niels Treldal haft særligt fokus på at udvikle processer og udbrede brugen af digitale værktøjer som eksempelvis kunstig intelligens.
Et fokus, som han forventer med at tage med videre til sin nye rolle.
”I Cowi er vi gode til at kombinere fleksibilitet med velstrukturerede processer, og det tror jeg er nøglen til at forblive relevant i fremtidens rådgivermarked. Vi er allerede i fuld gang med at modne vores processer og kompetencer på en række områder,” siger Niels Treldal.
Niels Treldal har en ph.d. i design- og informationsstyring fra DTU og havde første arbejdsdag i sin nye stilling 1. oktober.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Her er de nye regeringsudvalg






















