Dansk Erhverv: For mange penge er på spil til at lade SAS smuldre

Debatten om SAS kan indimellem være betændt.

Det er den ofte, når staten har en ejerandel i et selskab, hvor der skal leveres på de økonomiske forventninger. Det er kun naturligt. Det er trods alt skatteydernes penge, som er på spil.

Lad mig starte med spørgsmålet om, hvorvidt staten skal bevare sin ejerandel og sikre den fremtidige overlevelse af SAS. På dette spørgsmål vil jeg indledningsvis understrege, at vi i Dansk Erhverv af princip ikke er tilhængere af statslig hjælp til virksomheder.

Virksomheder skal konkurrere på markedsvilkår. Og vores opgave i Dansk Erhverv er at arbejde for, at disse vilkår er så gunstige for virksomhederne som muligt. Men vi må også konstatere, at der er situationer, hvor dette princip nødvendigvis må fraviges.

Et godt eksempel er hjælpepakkerne til erhvervslivet under coronakrisen. Under coronakrisen var de normale markedsbetingelser sat ud af kraft og dansk erhvervsliv mistede omsætning – ikke som følge af hverken forkerte dispositioner eller manglende dygtighed – men fordi staten tvangsnedlukkede samfundet og påførte borgere og virksomheder så strenge restriktioner, at det kun var rimeligt, at de også trådte ind med hjælp for den suspendering af markedsvilkårene, som de forårsagede.

Den politiske aftale er ikke en blanco check. Forudsætningen er, at SAS får trimmet virksomheden og skåret omkostningsniveauet væsentligt ned 

Jesper Kronborg
Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport

Har enorm betydning for luftfarten

Hvis vi kigger konkret på SAS, så var det faktisk sådan, at de blandt andet kørte en levedygtig forretning i de foregående fem år før corona lukkede landet ned.

Det billede ser i dag anderledes ud blandt andet som følge af coronanedlukningerne. Rammerne for et levedygtigt SAS har altså været til stede tidligere og kan sagtens komme igen.

Men det forudsætter, at SAS får gennemført deres plan SAS Forward. Og det er netop også i dette lys, at vi i Dansk Erhverv ser den politiske aftale fra juni. Der er ikke tale om en blancocheck. Forudsætningen for, at staten overhovedet bør overveje at træde til er nemlig, at SAS får trimmet virksomheden og skåret omkostningsniveauet væsentligt ned.

Og samtidig at det lykkes SAS at tiltrække private investorer, der vil skyde kapital ind. Det er kun, hvis disse betingelser opfyldes, at staten bør se på muligheden for at bidrage med det sidste.

Årsagen til, at vi støtter denne aftale er på grund af SAS' enorme betydning for dansk luftfart og dansk økonomi i det hele taget. SAS' netværk er således med til at øge både Danmarks indenlandske og udenlandske tilgængelighed, hvilket blandt andet gør Danmark mere attraktiv for udenlandske turister, virksomheder og arbejdskraft.

Herudover får danske virksomheder bedre adgang til udenlandske markeder og international vidensdeling. Øget tilgængelighed er samlet set med til at fremme Danmarks produktivitet og internationale konkurrenceevne.

Må ikke smuldre

SAS' bidrag til Danmarks BNP via øget tilgængelighed kaldes den katalytiske effekt og alene den tilgængelighed, SAS har skabt de seneste 20 år, bidrog ifølge en rapport fra Copenhagen Economics fra 2019 med op til 18,4 milliarder kroner til Danmarks BNP.

Dertil kommer ifølge en stor undersøgelse fra International Air Transport Association (IATA) fra 2020, at luftfarten samlet set bidrager – alene i Danmark – med 83.000 jobs og 52 milliarder kroner til Danmarks BNP.

Mange vil påstå, at hvis ikke SAS flyver, så er der bare nogle andre der gør det. Problemet er, at vi ikke kan være sikre på dette

Jesper Kronborg
Branchedirektør, Dansk Erhverv Transport

Det er derfor, at det er vigtigt, at vi også fremover har en velfungerende og stærk luftfartssektor – og det indebærer både effektive, veludbyggede lufthavne med et bredt rutenetværk og ikke mindst et nordisk velfungerende baseret luftfartsselskab som SAS.

Her er der mange, som vil påstå, at hvis ikke SAS flyver, er der bare nogle andre, der gør det. Problemet er, at vi ikke kan være sikre på dette. Den lufthavn, hvor et luftfartsselskab placerer sin base, er også der, hvor tilgængeligheden fra øvrige ruter med det samme luftfartsselskab er størst.

Basen er således knudepunktet for det øvrige rutenetværk for det konkrete luftfartsselskab, og selvom et luftfartsselskab godt kan have flere baser, vælger de dog oftest en base i det land, hvor luftfartsselskabet selv hører hjemme. Eksempelvis har Lufthansa base i Frankfurt, British Airways i London og Alitalia i Rom.

Danmark har en stærk og velfungerende luftfartssektor. Det gælder ikke kun for København, men hele Danmark. I et lille land som Danmark er det ikke givet, at vi har så mange velfungerende og effektive lufthavne, som kan binde landet tættere sammen og bringe verden tættere på os.

Det må vi ikke lade smuldre. For der er faktisk rigtig mange penge på spil.