Skatterabatter til Øresundsbro-ejer var brud på statsstøtteregler

Men det svar godtog Scandlines Øresund, der dengang drev færgeforbindelsen med Helsingør og Helsingborg, ikke.

Rederiet klagede til EU-Domstolen og fik i 2018 ret:

Det var forkert, da EU-Kommissionen tilbage i 1995 gav grønt lys for den statsstøtte og de statsgarantier, som den svenske og danske stat gav til Øresundsforbindelsen, uden at høre berørte parter, vurderede domstolen.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager måtte altså genåbne undersøgelsen fra 2014 – og sikre, at alle parter på markedet blev hørt:

”Retten har særligt peget på nogle procedureproblemer i sagen, og vi vil undersøge de punkter nøje,” sagde Margrethe Vestager til Altinget tilbage i 2018.

Nu begynder regnearbejdet

Det er denne undersøgelse, der fører til den nye vurdering af, at Øresundsbroens fordelagtige skatteforhold i Danmark er et brud på EU’s regler.

Herfra er det op til den danske stat at vurdere, hvor meget A/S Øresund skal betale tilbage.

Vi kan allerede nu se, at det ikke kommer til at påvirke vores kunder.

Linus Eriksson, adm. direktør, Øresundsbroen
Adm. direktør, Øresundsbroen

Ifølge EU-regler betragtes statsstøtte givet mere end ti år før en klage ikke længere som markedsforvridende.

Samtidig har skatteforholdene kun i nogle år givet Øresundsbroen en konkurrencemæssig fordel. Hvilke perioder, der er tale om, og fordelens størrelse skal Transportministeriet nu slå fast.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V), men arbejdet med at fastlægge beløbet er først lige gået i gang. Derfor har han foreløbigt ingen kommentarer.

Hos Øresundsbroen skal man også først til at forstå betydningen af EU-Kommissionens afgørelse:

“Sammen med vores ejere vil vi nu læse afgørelsen fra EU-Kommissionen. Først derefter kan vi lave en vurdering af, hvorvidt det får konsekvenser. Men vi kan allerede nu se, at det ikke kommer til at påvirke vores kunder,” skriver Linus Eriksson, adm. direktør i Øresundsbroen, i en mail til Altinget.

Der ligger ingen faste deadlines for Transportministeriets arbejde, men EU-Kommissionen forventer, at Danmark kan fremlægge et beløb indenfor to måneder og indkræve gælden indenfor fire måneder.