Den rige og magtfulde Novo-fond sparker gang i kontroversiel debat om teknologiske fødevarer

Danmark er ikke bare et foreningsland men om noget også et fondsland. En perlerække af landets absolut største virksomheder er ejet af erhvervsdrivende fonde.

Der er ganske enkelt skrevet ind i de respektive virksomheders "grundlov," at de ikke kan overtages. Fonden styrer og administrerer selvejet uden indblanding udefra.

Det har i årtier skabt grundlaget for at holde disse virksomheder på danske hænder med hovedkontor i Danmark, masser af arbejdspladser og bugnende eksportindtægter. Samt hertil milliarder i årlige uddelinger til forskning og videnskab, sundhed, kultur, sport, uddannelse, miljø og andre formål i samfundet.

Samlet set blev der givet tilsagn om uddelinger på lige knap 20 milliarder kroner i 2020. Og det tal steg i 2021. 

Fondene er overordnet et absolut gode for Danmark. Men med så meget penge- og fondsmagt følger også politisk magt. Og ikke mindst et stort samfundsansvar fra fondenes side for at balancere i sfæren mellem offentlige og private virksomheder. Først og fremmest på forskningens område.

Offentlighedsforskrækkede fonde har i årtier gemt sig bag nedrullede gardiner, men fondenes pengemagt er nu så stor, at også fondene selv må påtage sig et samfundsansvar og komme frem fra gemmerne. Det ville klæde de formuende fonde at komme frem på banen og for alvor deltage i den samfundsdebat og i det samfundsansvar, som de selv hævder, at de er en væsentlige del af. 

Fondene er overordnet et absolut gode for Danmark. Men med så meget penge- og fondsmagt følger også politisk magt.

Jens Chr. Hansen

Det er et ansvar, som formanden for landets suverænt største fond, Novo Nordisk Fonden, påtager sig og er meget bevidst om. Han erkender, at fonden er en form for politisk aktør. Til Berlingske sagde Lars Rebien i december 2019:

"Vi har indflydelse og løfter nogle brede agendaer. Vi må gerne have kant i den måde, vi bruger pengene på. Det er fint, hvis folk har en holdning til Novo Nordisk Fonden."

Siden er Rebien og Novo Fonden blevet endnu mere magtfuld i takt med, at pengene fra medicinalvirksomheden Novo Nordisk og enzymvirksomheden Novozymes er væltet ind i fonden.

Og kant er der i den seneste udmelding fra Rebien og hans direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen. I øvrigt de to som i en 15-års periode bankede insulinvirksomheden Novo Nordisk op fra et regionalt selskab til en af de førende medicinalkoncerner i verden.

Alene Novo Nordisk har en markedsværdi på børsen på 1.800 milliarder kroner. Eller det samme som Mærsk, DSV, Ørsted, Vestas, Coloplast, Danske Bank, Carlsberg - tilsammen. Det fortæller noget om den økonomiske og politiske magt, der ligger i Novo Nordisk Fonden.

Rebien og Krogsgaard Thomsen mener, at det er på høje tid at tage genmodificerede fødevarer op til fornyet debat. Dels fordi Ukraine-krigen for alvor truer med at skabe fødevaremangel, dels fordi fødevaremangel generelt i verden risikerer at destabilisere fattige og sårbare samfund rundt omkring i verden. Med social uro til følge. 

En række af de andre og mindre fonde mener, at Novo-fonden burde holde lavere profil.

Jens Chr. Hansen

Men det er en farlig debat, Novo-folkene kaster sig ud i. Debatten om genmodificerede fødevarer - GMO’ere - har raset i et par årtier. Det var blandt andet den debat, der fik det globale WTO-topmøde i Seattle til at eksplodere i krigslignende tilstande af protester i gaderne i den nordvestamerikanske millionby i 1999.

Siden har GMO’erne været forbudte i en række lande. Dog er der få eksempler på tilladelse til at bruge GMO’ere på særlige områder i EU. GMO står for Genetisk Modificerede Organismer, altså fødevarer, hvor man teknologisk har ændret arvemassen for at få større udbytte.

Kritikere frygter, at hvis der gives los, skader det naturen og miljøet og i sidste ende også os mennesker. Fortalere fremhæver GMO’erne som et middel til at afskaffe hungersnød og fødevaremangel i fattige lande.

Novo Nordisk Fondens markante udmeldinger, også på farlige områder som eksempelvis konsekvenser af flygtningekrisen, har skabt splittelse internt i fondsverdenen. En række af de andre og mindre fonde mener, at Novo-fonden burde holde lavere profil.

Modsat alle andre virksomheder er det ikke lykkedes for fondene at samles om en brancheforening, som kunne tale fondenes sag. Der er etableret et Fondenes Videncenter, men der er endnu ikke fyldt politisk power på dette center.

Den interne splid i fondsverdenen synes dog ikke at tynge eller bekymre Lars Rebien og Novo-fonden, der langt hen ad vejen kører sit eget løb.

Novo Nordisk Fonden er da også for længst blevet for stor for Danmark og er vokset ud over grænserne. Selv om en uforholdsmæssig stor del af fondsuddelingerne dog stadig strøs ud over danske universiteter og sundhedssektoren i Danmark. Det har gjort Novo Nordisk Fonden til en egentlig politisk magtfaktor, også på Christiansborg. 

Fondene selv frygter at ende som den rige onkel, der fylder kassen op, når staten skærer ned og reducerer sine forpligtelser.

Jens Chr. Hansen

For ikke mange år siden var fondene en mindre aktør og en forholdsvis ubetydelig aktør i den samlede samfundsøkonomi. Men det har ændret sig markant. I dag er fondenes uddelinger et væsentligt supplement til statens finansieringer.

Finansieringen af den offentlige og private forskning flyder mere og mere sammen. Mens den offentlige forskning falder eller holdes uændret fra år til år, stiger midlerne fra fondene. Statens udgifter til forskning og udvikling var i 2021 på 24,6 milliarder kroner, heraf blev 9,3 milliarder kroner brugt på egentlig grundforskning på universiteterne.

Disse tal kan sættes i perspektiv ved at sammenligne med den finansielle styrke hos fondene. Men det har også en bagside. Fondene selv frygter at ende som den rige onkel, der fylder kassen op, når staten skærer ned og reducerer sine forpligtelser.

Samlet gav fondene tilsagn om uddelinger på 20 milliarder kroner i 2020 (den seneste opgørelse). Og det tal er steget for året 2021. Alene den største i flokken, Novo Nordisk Fonden, gav tilsagn om 8,8 milliarder kroner i 2021. Det skal stige til 10 milliarder kroner om året hen i mod 2030.

Det er vigtigt at understrege, at disse fondsuddelinger og dermed de knap ti milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden selvsagt ikke går til forskning alene, men der er tale om en kraftig stigning over de senere år. Blandt andet har Novo Nordisk Fonden afsat 2,2 milliarder kroner til stamcelleforskning i centret Renew.

I det netop offentliggjorte 2021-regnskab fra Novo Nordisk Fonden åbner ledelsen op for en ny vision for uddelingerne. Med fokus på sundhed, bæredygtighed samt uddannelse og forskning inden for life science-området. 

Det er positivt, at Novo Nordisk Fonden vil noget samfundsmæssigt med sine fondsmilliarder, og modigt, at ledelsen tør melde ud og tage debatten om konkrete og kontroversielle emner. Som eksempelvis flygtningedebatten og nu senest om den stigende frygt for fødevaremangel og social uro i verden i kølvandet på krigen i Ukraine.

Konkret lægger Novo Nordisk Fonden op til en fornyet debat om behovet for genmodificerede fødevarer. I Berlingske sætter Lars Rebien og Mads Krogsgaard gang i en debat om reguleringen af industriel biotek og ny teknologi inden for planteavl. Det lyder teknisk og meget fjernt, men er meget kontroversielt. Nogen vil kalde det IT-mad. Andre vil pege på risikoen for miljøet.

"Vi vil forsøge at bruge den nye situation til at pege i retning af, om vi ikke skulle prøve at lempe reguleringen og få afprøvet nogle af de her ting. Teknologien udvikler sig alligevel i en retning, hvor det er umuligt at finde ud af, om en plante er forædlet på traditionel vis eller ved hjælp af de nye planteforædlingsteknologier," lød det således fra Lars Rebien i et interview i Berlingske.

Det er en farefuld sti at bevæge sig ud af, og kritikere står givetvis parate til at give hug til den stenrige og magtfulde Novo-fond. Men uden kontante udmeldinger og villigheden til debat kommer vi ingen vegne. Derfor er det både vigtigt og rigtigt, at Novo Nordisk Fonden som den største og stort set også den eneste tør give bolden op til debat på stærkt følelsesladede områder.