Det Amerikanske Handelskammer i Danmark: Handelsaftalen er en kontrolleret nedtrapning – hvis vi bruger tiden rigtigt

27. juli i Turnberry indgik Præsident Donald Trump og Kommissionsformand Ursula von der Leyen en ny rammeaftale for transatlantisk handel.

Overskrifterne derfra var voldsomme: 15 procent toldafgift som udgangspunkt, og intentioner fra EU om at opkøbe mere amerikansk energi for omkring 4,8 billioner danske kroner, og yderligere investeringer i det amerikanske marked for mere end 3,8 billioner kroner.

Udfordringen er, at helt fra begyndelsen har kommunikationen om aftalens indhold være modstridende, hvilket ikke er ideelt for virksomheder, der ønsker klarhed.

Men fra 21. august kom der mere lys i tågen med en opfølgende fælleserklæring fra Washington og Bruxelles, som klargjorde, at generelle patenterede lægemidler får en 15 procent toldafgift på sig.

Biler- og bildele får en reduktion fra 25 procent til 15 procent toldafgift betinget af, at EU indfører nul-told på industrivarer fra USA, og at der sker ændringer på visse ikke-toldmæssige barrierer – mere om dette senere.

Så skal dette defineres som en EU ”overgivelse”, eller er det et nødvendigt kompromis? Fra virksomhedernes perspektiv bør dette hverken anskues som en kapitulation eller en større triumf for EU.

Det er derimod tale om en deeskalering af situationen, som sikrer, at vi ikke ender i et scenarie, hvor 30-50 procent toldafgifter rammer eksporten til EU’s største handelspartner.

Stop for gengæld

En anden afgørende faktor er, at EU har stoppet sin planlagte gengældstold mod USA i seks måneder minimum. Det mindsker risikoen for en tit-for-tat spiral, netop som Tyskland, Frankrig og Italien kæmper med svag vækst.

Det, vi ser nu, kan muligvis anskues som en uformel quid pro quo, som sikrer, at EU kan opretholde sin reguleringsmaskine.

Stephen Brugger
Direktør, Det Amerikanske Handelskammer i Danmark

I den eksisterende europæiske situation er tilbageholdenhed det økonomisk fornuftige valg, der begrænser yderligere pris- og eksportchok.

Grundlæggende bør to erkendelser slå igennem i EU og guide de kommende skridt fra Bruxelles.

1. Ideen om, at Trump-administrationens toldafgifter stoppes af domstolene i USA, er formentlig et fatamorgana. Hvad vi hører fra vores kontakter i D.C. er meget tydeligt: Selv ved delvise domstolsnederlag kan administrationen genudstede foranstaltninger via andre myndigheder.
   Overordnet er pointen, at søgsmål muligvis kan skære lidt kanter til, men formentlig ikke kommer til at ændre på den vej administrationen går.
2. De økonomiske realiteter for forskellige sektorer ser meget forskellige ud. Sektorer, der står til nul-procents toldafgifter, står stærkt. Og det kan også argumenteres, at bil-sektoren, som er så afgørende for den tyske økonomi, står stærkt overfor en presset amerikansk bilindustri. I USA har industrien opbygget et triade-produktionssystem med Canada og Mexico, hvor en gennemsnitlig bil rykker landegrænse 9 gange, før den er færdigbygget. Den model er udfordret af de nye toldafgifter på jern, stål og bildele fra USA’s side. Ergo vil den europæiske bilproduktion, potentielt set, stå stærkt som konkurrent indenfor produktionsomkostninger.

EU’s reguleringsmaskine

Intet af dette løser dog det presserende spørgsmål; hvad med de europæiske ikke toldmæssige-barrierer. Den digitale service skat, it-regulering, fødevarekontrol og monopolrettigheder er alle dybt betændte problemstillinger i Washington, som EU ikke har et klart svar på.