DF har ikke meget mere tålmodighed med nye ejendomsvurderinger: Nu må vi lægge plan B

”Jeg er nået så langt, at jeg tror ikke, det kommer til at lykkes. Vi er nødt til at lægge en plan b nu, så vi ved hvad vi gør, hvis vi er nødt til at skrinlægge det her,” siger han.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere Altingets oplysninger, men ministeriet skriver i en kommentar, at det ikke kan "genkende det billede af projektet, som Altingets artikel beskriver".

Ministeren satte sidste år en ekstern undersøgelse af it-projektet i gang, og han vil i den kommende uge fortælle Folketingets partier om resultatet, oplyser ministeriet.

”Hvis det bliver udskudt igen, skal vi finde på noget nyt. Det er skatteborgernes penge, der forsvinder i et stort hul,” siger Dennis Flydtkjær.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl sagde for nylig i et interview, at man midlertidigt må gå tilbage til håndholdte vurderinger af ejendomme, hvis det nye it-system bliver udskudt igen.

Klar til at justere boligaftale
Dennis Flydtkjær er også klar til at genåbne det centrale boligforlig fra 2017 og justere dele af aftalen, hvis det kan hjælpe til at gøre it-systemet mere simpelt.

Han nævner som eksempel, at man kan droppe ambitionen om, at boligejeren skal kunne se sin grundskyld på årsopgørelsen. Det er nemlig kompliceret at udføre i praksis, fordi det indebærer, at man skal flytte opkrævningen af grundskyld fra kommuner til stat – og så skal flere it-systemer tale sammen.

I stedet kan man køre videre med det nuværende system, hvor grundskylden opkræves separat på girokort fra kommunen, foreslår DF-ordføreren.

I realiteten er det jo med pistolen for panden, hver gang vi bliver bedt om flere penge til at udvikle de her systemer, fordi konsekvenserne ved ikke at give en bevilling er uoverskuelige

Rune Lund (EL)
Skatteordfører

Også i Venstre vil skatteordfører, Louise Schack Elholm, gerne se nogle løsningsforslag fra Morten Bødskov.

”Vi er nødt til at høre, hvad vi kan gøre. Det tyder på, at arbejdet foregår på en dårlig måde, og det er ikke nødvendigvis noget, vi kan løse ved at lave lovgivningen om. Men jeg er åben over for at se på det, hvis vi kan gøre noget for at hjælpe det på vej,” siger hun.

Ingen plan efter syv års arbejde
De interne dokumenter fra arbejdet med de nye it-systemer under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som Altinget har set, viser, at der vurderes at mangle en overordnet plan for udviklingen af systemerne. Dét til trods for, at man begyndte på arbejdet med ejendomsvurderingerne helt tilbage i 2013.

"Det er sindssygt alarmerende, at man ikke har en plan nu,” siger Flydtkjær:

”Det virker ikke som et projekt, der er styr på. Det giver bange anelser for, om det overhovedet kommer til at lykkes,” siger han.

Også hos Venstres Louise Schack Elholm er ”dybt bekymret over de nye informationer”:

”Vi forventer, at ministeren får styr på systemet. Vi ved godt, at der har været nogle børnesygdomme. Det er beskæmmende, hvis der ikke er kommet styr på det," siger hun.

Fra 2015-2019 var hendes partifælle, Karsten Lauritzen, skatteminister og havde dermed det øverste ansvar for it-systemerne.

Hvorfor rettede Venstre ikke op på det i de fire år, I selv sad med ministerposten?

”Vi arbejdede også på det, og vores opfattelse dengang var, at det kunne blive klart til 2021. Alle indikationer pegede imod, at det skulle blive i 2021. For halvandet år siden sagde Morten Bødskov så, at det blev 2024 i stedet,” siger hun.

Pistolen for panden
Skatteordfører Rune Lund (EL) mener, at partierne bag boligforliget fra 2017 kan blive nødt til at tage hele aftalen op til genovervejelse.

”Udtalelserne fra Søren Lauesen sætter jo spørgsmålstegn ved hele fundamentet for boligaftalen. Hvis man har lavet en aftale, man simpelthen ikke kan få understøttet it-mæssigt, bliver man nødt til at tage politisk stilling til det,” siger han.

Enhedslisten står selv uden for boligaftalen fra 2017, fordi den ifølge partiet samlet set fører til lavere skatter for boligejerne. Men partiet har løbende været med til at bevillige ekstra penge til arbejdet med it-systemerne på finansloven.

”Vi er jo placeret i en situation, hvor vi dårligt kan gøre andet end at bede om en vurdering af, om det giver mening at følge de her it-projekter til dørs, ellers ville vi jo aldrig bevillige pengene. Men i realiteten er det jo med pistolen for panden, hver gang vi bliver bedt om flere penge til at udvikle de her systemer, fordi konsekvenserne ved ikke at give en bevilling er uoverskuelige,” siger Rune Lund.

Han sætter sin lid til, at det nyoprettede, uafhængige it-tilsyn, der skal holde øje med, om der er styr på arbejdet med store it-projekter i staten.

”Det burde have været indført for længst, men nu har vi det. Og jeg har faktisk stor tiltro til, at de mennesker med indsigt i arbejdet, vil kunne løfte opgaven med at holde hånd i hanke med projektet,” siger Rune Lund.