Finansforbundet: Vi må ikke udlicitere den viden, der holder Danmark kørende

Vi har vænnet os til, at teknologi i årevis har været med til at åbne grænser, internationalisere virksomheder, arbejdspladser og markeder.
Det har løftet produktivitet, værdiskabelse og velstand – alt sammen funderet i en forestilling om, at hele verden gerne ville åbenhed, samhandel og vestligt demokrati.
Det billede har ændret sig markant de senere år. For mens ny teknologi stadig forandrer job, liv og samfund, er den store verdensorden en anden. Det kalder på en ny diskussion om robusthed.
For når verden bliver mere usikker, bliver spørgsmålet ikke kun, hvordan vi skaber mest mulig effektivitet med lavest mulige omkostninger. Spørgsmålet er også, hvor sårbare vi er blevet undervejs.
Samfundskritisk infrastruktur
Det gælder i høj grad den digitale infrastruktur, som vores samfund er dybt afhængigt af. Ikke mindst den finansielle sektor. Betalinger, bank-it, clearing, værdipapirhandel og digitale identitetsløsninger er i dag helt afgørende for, at hverdagen fungerer i vores samfund og økonomi.
Nedbrud eller destabilisering vil få enorme konsekvenser for opretholdelsen af vores hverdag og store dele af samfundsøkonomien.
Heldigvis er den danske finansielle infrastruktur også teknisk stærk og stabil, men i lyset af de geopolitiske usikkerheder er der ingen tvivl om, at vi strategisk er blevet mere sårbare.
Store dele af infrastrukturen i dag er ejet, drevet eller afhængig af udenlandske koncerner, globale cloudplatforme og internationale leverandørkæder.
Robusthed er ikke længere bare et spørgsmål om drift eller cybersikkerhed. Det er blevet et strategisk spørgsmål om samfundssikkerhed, konkurrenceevne og handlekraft.
Jakob Thorgaard
Næstformand, Finansforbundet
Det giver skala, effektivitet, omkostningsbesparelser og adgang til ny teknologi. Det betyder også, at kontrol, beslutningskraft og kompetencer ikke behøver være afgrænset af landegrænser eller verdensdele.
Men hvad betyder det, når den geopolitiske virkelighed ser ud, som den gør nu?
Robusthed er ikke længere bare et spørgsmål om drift eller cybersikkerhed. Det er blevet et strategisk spørgsmål om samfundssikkerhed, konkurrenceevne og handlekraft.
Den finansielle sektor hører derfor til centralt i Danmarks strategiske sikkerhedsdagsorden. Kritiske funktioner – både i industriel produktion og i samfundskritiske servicesektorer som den finansielle – må ikke blive så udliciterede eller tredjelandsafhængige, at reel genopretning, demokratisk kontrol og effektivt tilsyn svækkes i praksis.
Ny balance mellem risici og gevinster
I en verden præget af geopolitisk usikkerhed er et stærkere europæisk samarbejde vigtigere end nogensinde, men vi har brug for en mere bevidst tilgang til, hvilke funktioner og kompetencer der er så kritiske, at de kræver national eller europæisk forankring.
Det gælder ikke mindst mennesker og kompetencer. For robusthed skabes ikke af teknologi alene. Det kræver kompetencer og viden helt tæt på. Når drift og udvikling flyttes ud, er der også risiko for, at specialistviden og afgørende kompetencer siver samme vej.
I dag kan man kontrollere udenlandske opkøb af kritisk infrastruktur, men ikke nødvendigvis de mange udliciteringsaftaler, cloudafhængigheder og underleverandørstrukturer, der over tid kan skabe lige så stor sårbarhed.
Jakob Thorgaard
Næstformand, Finansforbundet
Og det svækker både på kort og langt sigt responstid og den grundlæggende evne til fejlfinding, genopretning og krisestyring. Derfor bør vi i langt højere grad se kompetencer som en fundamental del af vores samlede beredskab.
Vi skal kunne fastholde og udvikle ekspertise inden for betalingsdrift, cybersikkerhed, hændelseshåndtering og kritisk finansiel infrastruktur. Ikke for at lukke os om os selv – men for at sikre, at vi fortsat kan handle selvstændigt og robust i en mere usikker verden.
Det kræver, at kompetencer og praktisk viden hos medarbejderne er langt tættere på beredskabsarbejdet og de udfordringer, der skal løses. Det er her, sårbarhederne opdages, før de bliver til egentlige kriser.
Medarbejdere og tillidsrepræsentanter skal derfor tidligt og systematisk inddrages i arbejdet med robusthed og beredskabsplanlægning.
Pandemi, energikrise og geopolitisk uro har sat dansk erhvervsliv under pres. Danmarks åbne økonomi er afhængig af global handel, men øget usikkerhed – fra Donald Trumps udmeldinger om Grønland til spændinger i Mellemøsten – udfordrer forsyningskæder og markeder.
I en denne temadebat søger Altinget Erhverv svar på, om erhvervslivet er rustet til en ny virkelighed med mindre stabilitet, og om virksomheder og stat bør prioritere robusthed, nye strategier og mindre afhængighed af enkelte markeder som USA.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Der er også behov for, at myndighederne – og vi som samfund – får bedre indblik i de løbende strukturelle ændringer og bevægelse over landegrænserne.
I dag kan man kontrollere udenlandske opkøb af kritisk infrastruktur, men ikke nødvendigvis de mange udliciteringsaftaler, cloudafhængigheder og underleverandørstrukturer, der over tid kan skabe lige så stor sårbarhed.
To sider af samme sag
Vi har selvfølgelig både nu og fremover brug for internationalt samarbejde og teknologisk udvikling, men det er nødvendigt, at vi tager nogle anderledes forholdsregler.
Først og fremmest at robusthed skal vægte højere – også når det nogle gange udfordrer gevinster på kort sigt. For i sidste ende er tillid, stabilitet og handlekraft ikke kun afgørende for modstandsdygtighed, men også for vores konkurrenceevne.
Danmark er et lille, åbent og digitalt samfund i en verden i forandring. Vi har brug for at tænke mere strategisk i teknologi, kompetencer og kritisk infrastruktur med et klart blik for, at robusthed i dag er blevet en forudsætning for både vækst, velstand og sikkerhed.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret























